Løg 'Red Long of Florence' - Økologisk

Løg 'Red Long of Florence' - Økologisk

32,00 DKK


Varenr.: 1202
Fragtvægt: 0,007 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.
  • Bæredygtig emballage
  • Køb for 400 kr - gratis fragt
  • God vejledning

Allium cepa Økologsik rødløg 'Red Long of Florence' ’er et flaskeformet rødløg med en smuk dybrød farve. Løgene smager mildt og sødt. Denne sort er så milt at det er velegnet til salater. Dette er et løg som skal bruges når det høstes da det ikke særlig velegnet til længere tids opbevaring efter høst. ’Red Long of Florence’ er en såkaldt langdagssort. Der er gode erfaringen med at dyrke denne sort under danske forhold. At dyrke løg fra frø er en anderledes og mere langsommelig proces end, hvis man dyrker løg fra sætteløg/Stikløg. Fordelen ved frø, er at mange overførte løgsygdomme ikke eksisterer og udvalget af løgsorter er større.

Det er et langsommeligt projekt at dyrke løg fra frø. Brug kun friske frø du har købt samme år, da spireprocenten falder hurtigt.

Forspiring

Du skal starte tidligt med forspiringen allerede i februar. Brug en god ”Så og priklemuld” og start i vindueskarmen. Det er nemmest at så 4 til 6 stk. frø sammen i små potter eller i en rootrainer. Nogle bredsår dem også i mindre bakker. Frøene spirer langsomt og er meget spæde og spinkle i starten. Den bedste spiringstemperatur er 20-22°. Hvis forholdene er ideelle til spiring og frøene er friske, spirer de efter en uges tid.

Det er en god idé at give de spæde småplanter et tilskud af plantelys, men endelig ikke mere end 10 til 12 timer lys i døgnet. Hvis de får mere lys, vil planterne danne løg for tidligt og din høst vil blive ringe. Bliver dine små løgplanter alligevel lange og uregerlig i vindueskarmen er der en løsning.  Klippe en tredjedel af løgtoppen, afkastet i sidste end bliver det samme.

Hvis du har et drivhus, kan du med fordel sætte dine småplanter derud i april til afhærdning. Fra starten af maj kan du udplante dine løg på friland med 7 til 10 cm. mellemrum.  Væksten er massiv i maj og juni på voksestedet.  Det er vigtigt at løg ikke mangler vand i disse måneder. Hvis de får tørkestress, kan de begynde at udvikle løg for tidligt, og det giver mindre løg i sidste ende. Hvis alt går vel og du passer dine løgplanter godt vil du kunne høste fra slutningen af august måned.

Såning på friland

Du kan godt så frøene på friland i det tidlige forår omkring april måned. Lav rækker på 1 cm dybde og så frøene. Der bør være 20 cm. mellem rækkerne. De små løg begynder at spire når jordtemperaturen er omkring 4°. Dog skal du have tålmodighed for spiringen tager uger.  Når de små planter er omkring 10 cm højde skal de udtyndes til ca. 10 cm mellem hvert løg.

EU-regler & Standartfrø ID: 1 gram frø i posen (Ca. 275 frø)

Statskontrolleret Økologisk Aut.nr: 1106032

 

Mere information

Løg fornemmer dagslængden, ligesom salat også gør det. Der findes langdags- og kortdagssorter af løg. Selve løgdannelsen er helt afhængig af, hvor lang dagen er. Løget tæller altså antallet af lyse timer. Løg som er kortdagssorter, danner løg ved 12-14 timers dagslængde. Det kan ikke anbefales at dyrke korttidssorter her i Danmark. Kortdagssorter hører til i Sydeuropa hvor varmen og dyrkningsforholdene er til det. Sår du alligevel kortdagssorter, begynder de at danne løg for tidligt og din endelig høst blive trist og løgene små.

Vælg derfor altid langdagssorter når du dyrker løg fra frø i Danmark. De begynder først at danne løg når dagen har en længde af 14-16 timer og sommeren er godt i gang. Herved vil du få høstklare løg i slutningen af august.

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Kunder der har købt dette produkt har også købt