B2B – Frø og frøprodukter med eget logo og design
Hos Spirekassen hjælper vi virksomheder med at skabe grønne firmagaver, reklameartikler og specialdesignede frøprodukter. Vi tilbyder blandt andet frøposer, frøbomber og frøæsker med virksomhedens eget logo, budskab og design.
Vores produkter er en oplagt mulighed for virksomheder, der ønsker at arbejde med bæredygtighed, biodiversitet og FN's 17 verdensmål på en synlig og meningsfuld måde.
Frøprodukter tilpasset din virksomhed
Vi tilbyder fleksible B2B-løsninger, hvor både frøindhold, emballage og design kan tilpasses virksomhedens ønsker.
Vores egen grafiske designer hjælper gerne med at udvikle et flot og professionelt design. Har I allerede en grafisk løsning, kan vi naturligvis også arbejde videre med den.
Vi håndterer både mindre bestillinger fra 100 enheder og større produktioner på omkring 20.000 enheder.
Faglig rådgivning og dansk pakning
Hos Spirekassen er vi fagligt uddannede inden for det grønne område. Derfor rådgiver vi om valg af frø, dyrkning og sammensætning af produkter, så indholdet passer til formålet.
Vores frø kommer fra autoriserede grossister, og vi overholder gældende regler om sporbarhed.
Pakningen foregår i Danmark under danske arbejdsforhold. Vi samarbejder blandt andet med Danmarks fængsler om pakning af udvalgte produkter.
Grønne firmagaver med mening
Frø er en gave, der kan vokse og skabe glæde længe efter, at den er modtaget. Uanset om produkterne skal bruges til messer, kundegaver, markedsføring eller medarbejdergaver, hjælper vi med at finde den rigtige løsning.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for B2B-bestilling hos Spirekassen.
Se også, hvordan en bestilling foregår, i vores kundecases.

