Forspiring
Bare roligt det er ikke svært at dyrke agurker.
Agurker er sarte planter, som ikke kan lide et lunefuldt danske forår. Det skal du tage højde for.
Slangeagurker og skoleagurker er kun til drivhusdyrkning. Drueagurker er primært til friland, men der findes også sorter af drueagurker som kan dyrkes både på friland og drivhuset.
Vildagurken eller moderplanten som alle vores forædlede agurker sorter kommer fra i dag havde oprindeligt pigge og frugten var bitter. Dette er i dag næsten forædlet væk i de moderne sorter. Dog vil man på meget specielle sorter forsat kunne se pigge . Nogle sorter kan være en smule bitre specielt hvis de får lov at sidde forlænge på planten.
Forspiringen starter sent. I medio april måned. Fyld din Spirebakke med ”Så og priklemuld”, der er tilpasset det spirende frø.
Gør mulden frugtig og lav et lille hul til frøet. Det er vigtigt hullet ikke er dybere end tre gange frøets højde. Et frø i hver hul er rigeligt da spireprocenten hos agurkefrø er høj.
Overdæk din spirebakke med et plastiklåg, plastik eller fiberdug.
Det bedste er at stille spirebakken i et øst eller vest vendt vindue. Den optimale spiretemperatur er 22 -25 grader.
Når de første sæt kimblade er kommet frem fjernes overdækket da de spæde småplanter skal lære den virkelige verden at kende. Se vores udvalg af agurkefrø.
Småplanterne skal have mest muligt sollys.
Hvis planterne får for meget varme i kombination med for lidt lys bliver planterne ranglede.
Agurkeplanter der er ca. 3 uger gamle skal nu støttes med en plantepind
Når planterne er omkring 4 - 5 uger gamle kan du begynde at give dem lidt gødning i vandet. Gødning finder du i webshoppen
Frem til 1. juni skal du passe planterne inde.
Udelivet
Fra slut maj kan du begynde at vende planterne til udelivet. Agurkeplanterne kan besøge drivhuset et par timer hver dag i drivhuset. Skærm de små planter fra direkte sol når de er på besøg ude.
De må ikke sove ude endnu. Unge planter tåler ikke under 15 grader. Specielt er agurkeplanter meget modtagelige overfor rodhalssygdomme i denne periode.
Hvis vejret er stabilt og godt kan agurkeplanterne komme i drivhuset fra 1. juni og frilandsorterne ca. på samme tidspunkt. Hold øje med hvornår det er fuldmåne. På fuldmåne dage er det ofte meget koldt om natten. Vendt med at flytte agurkeplanterne permanent ud til efter fuldmånen omkring 1. juni.
Agurker udvikler sig hurtigt og bliver både høje og brede.
Du kan dyrke agurk i plantesække, selvvandingskasser og i store potter med minimum 10 liter muld. Der findes gode muld produkter på marked. Da Spirekassen samarbejder med Pindstrup, anbefaler vi selvfølgelig deres produkter. Du kan nu få plantesække til økologisk dyrkning.
Når agurkeplantens rodnet har etableret dig ca. 2 til 3 uger efter udplantning er det tid til at gøde. Vi har gødning i webshoppen til plantens behov. Følg vejledningen på bagsiden af dunken. Hvis du dyrker i selvvandingskasser, skal du halvere mængden af gødning i forhold til det anbefalet. Brug udelukkende postevand i selvvandingskasser.
Pasning
Husk at opbinde planterne. Du kan se vores vejledning på YouTube. Som gælder tomatplanter og agurk.
Der er lige så mange meninger om beskæring af agurk, som der er gartnere i landet. Det går jeg egentlig ikke så meget op i. Topskuddet bør du aldrig beskære, men eller klip det af, som er i vejen. Bladmassen bliver enorm og der vil være et behov for at begrænse væksten.
Ellers vil jeg anbefale du følger med på bloggen hvor vi løbende skriver om plantedyrkning i løbet ad sæsonen.
Spirekassen Gartner
Christine (f. 1971) er udlært væksthusgartner og Jordbrugsteknolog. Christine har i mange år arbejde med grøntsagsdyrkning i væksthus.