Hvem forbinder ikke midsommer med hyldeblomstsaft.
Den klassiske hyldeblomstdrik kan godt udfordres en smule. Her et bud på en fornyelse.
· 20 til 30 hyldeblomstskærme
· 1 liter vand
· 1 kg sukker
· 40 g citronsyre
· 1 citron
· 2 kviste citronmelisse
· 2 kviste ananassalvie
· 2 kviste mynte
· 1 spsk Atamon
Opskriften giver to liter koncentreret hyldeblomstsaft.
· Bring vand, sukker og citronsyre i kog, og lad det koge, til det er helt klart.
· Hæld væsken over hyldeblomsterne, de udskårne citronskiver og krydderurterne.
· Lad det hele trække i køleskabet i fem døgn.
· Si saften fra, og tilsæt Atamon.
· Hæld saften på skoldede flasker, som straks lukkes.