Squash & Græskar

ET EVENTYR AF FORMER OG FARVER
De er sunde og fyldt med gode kostfibre. De fås i en overflod af former, farver og striber og hvis du ikke har dyrket græskar eller squash før, vil du sikkert blive forbavset over hvor meget én enkelt plante fylder. Afsæt derfor gerne 1 kvm eller mere til én plante. Se vores lille videoguide.



KØKKENHAVENS GIGANT
Hvis du ønsker at dyrke squash, vintersquash og græskar er der én til du skal vide: Du skal have plads. Hver plante fylder nemt 2 til 3 kvm., hvis den får liv.
Af samme grund anbefaler vi ikke at du dyrker squash, vintersquash og græskar i drivhuset. Dyrkning i køkkenhavens lune hjørne er at fortrække.
Start forspiringen i april
Frøene kan med fordel forspires i april i vindueskarmen. Begynd endelig ikke før, da planterne hurtigt vil overtage verdensherredømmet i stuen. Planterne skal på friland fra maj.
De unge planter udplantes på et lunt solrigt sted i køkkenhaven. Husk planten ikke må udtørre de første uger på friland. Rødderne skal nemlig have tid til at etablere sig i mulden før planten selv trækker vand.
Vintersquash kan gemmes
Fælles for alle vintersquash er at de kan langtidsopbevares på grund af deres tykke skal. De skal opbevares køligt, frostfrit og tørt før holdbarheden er lang.
Sommersquash skal spises
Sommersquash også kaldet zucchini skal i princippet høstes og spises med det samme. De kan holde sig 5 til 7 dage i køleskabet. Heldigvis kan sommersquash fryses, hvis du ikke kan nå at spise dem friske.
