Værdigrundlag

Kvalitet er flere ting


Her i Spirekassen tænker vi bæredygtighed ind i alt. Nøgleordene for os er socialt ansvar, miljøet, en etisk ansvarlig økonomi og bæredygtighed.

Grundtanken i selvforsyning er at leve et mere bæredygtigt liv. Spirekassen passer på mennesket, naturen og vores fokus er på økologi. Vi genanvender og bruger økologiske produkter.

Vores emballage er lavet af genbrugspapir og pap som er FSC- mærket.

Vores postposer er lavet af genbrugsplast og vi trykker selv vores dyrkningsvejledninger på økologisk svanemærket papir. I det hele taget tilvælger vi altid miljøvenlige løsninger.

Alle vores etiketter er Svanemærket og trykt Co2 reduceret og trykkeriet bruger vegetabilske trykfarver og vedvarende energi i produktionen.

Yderligere har vi fokus på det kemiske arbejdsmiljø. Vi er imod farvefotos på frøposerne, da vi vil skåne miljøet. Alle fotos kan istedet for ses på hjemmesiden. 

Kun frø fra godkendte leverandører


Vores frø er ikke hjemmehøstede under hobbyforhold. Derimod er vores frø fra godkendte leverandører i Europa. Alle frø er sygdomstestede, har et sporingsnummer og er med sortsnavne.

Vi gennemgår kvaliteten, når frøene ankommer til Danmark og hvert år prøvedyrker vi selv mange af vores sorter. Dette gør vi for at sikre os det bedst mulige produkt. Vi køler også vores frø så den høje spireprocent bevares.

Spirekassen er Statskontrolleret Økologisk og vi har et bredt udvalg af økologiske frø. 

Landbrugsstyrelsen kommer på uanmeldte og anmeldte besøg for at se om vi overholder reglerne for økologi. Vi har lov til at bruge det Europæiske økomærke, samt det røde danske økologiske mærke.

 

 

 

 

Alle har ret til et fællesskab


Spirekassen mener at tværfagligt samarbejde oftest er den bedste løsning. Vi udvikles bedst ved at vi udfordres på vores egen faglighed med nye tilgange fra andre faggrupper. Ved denne anerkendende tilgang opstår der konstant nye spændende idéer.

Vi beskæftiger mennesker, som har udfordringer med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Vi passer rigtig godt på vores ansatte fordi de er vigtige for os. Alle ansatte har en god pensionordning hos Grandhood. Selvom man er fleksjobber skal man ikke stilles anderledes i sit arbejdsliv end andre.

 

Og hvorfor er vi ikke ligeglade. Fordi at alle har ret til et fællesskab. Ensomhed er den største dræber i Danmark, og vi er nødt til at gøre noget aktivt for at bekæmpe det sammen. 

Vi mener at plantedyrkning kan skabe grobund for fællesskaber og fællesskaber bryder ensomhed.

Vi er registreret i VITAS. Ring til os for at høre mere om hvornår næste praktikplads er ledig (husk at du skal være Faxe-borger).

Du kan ringe på tlf. 31715467.