Vi er nomineret!

oprettet d. under Årets gang, Verdensmål

Vi er nomineret!

Vi har gået med en hemmelighed! Vi er nomineret til prisen som Årets Iværksættervirksomhed 2024 hos Business Faxe. Det er så STORT at vores arbejde er blevet bemærket her lokalt i Faxe kommune. Spirekassen ApS er en ung virksomhed fra 2022 og i dag er 10 mennesker beskæftiget.

Den årlige Erhvervsprisuddeling tjener det vigtige formål, at det lokale erhvervsliv samles til en prisuddeling for at hylde dem, der har fortjent en særlig anerkendelse. Business Faxe har den holdning at de lokale succeser skal fejres, fordi det styrker vores lokale stolthed og skabe sammenhængskraft i det lokale erhvervsliv.

Prisen Årets Iværksætter 2024 er sponseret af Beierholm. Kriterierne for prisen fortæller partner og statsautoriseret revisor, Dorte Grøndal Hansen:

”Vi giver prisen Årets Iværksætter 2024 til en nyetableret og innovativ iværksættervirksomhed, der er kommet godt fra start, og som vi vurderer har potentiale for fortsat udvikling og vækst”

Anderledes ansættelser

Spirekassen ApS er en virksomhed, en arbejdsplads, men ikke en helt almindelig arbejdsplads. 80 % af de ansatte er ansat i Fleksjob eller i KLAP-job.

Her kan man godt være ansat med skånehensyn og på samme tid være ansvarlig inden for sit fagområde. I øvrigt har vi et meget lavt sygefravær. Vores organisationsstruktur er flad og vi er ret uhøjtidelige. Der er en høj grad af ansvarsfølelse, ejerskab og kollektiv ånd hos alle.

Om vi så laver seje ting i Spirekassen? Mon ikke! Udover vi sælger frø via vores onlineshop sælger vi reklameprodukter og rådgivning til store internationale brands flere steder i verden.

Vi har også et stort hjerte for de mest sårbare borgere i Faxe kommune. Hele året rundt har vi mennesker i praktik, som har udforinger med tilknytning til arbejdsmarked. Det får vores hverdag til at være fuld at forskellighed på alle parametre. Ikke en dag er ens i Spirekassen.

Anderledes værdier

Nej, vi er ikke en socialøkonomisk virksomhed, men kunne sikkert godt være det. Vi skal leve af vores omsætning så vi er dybt afhængige af hinandens indsats. Vores KPIér ser nok bare en smule anderledes ud end andre virksomheders.

Vi glæder os derfor uendelig meget til den 21. november 2024, hvor vi deltager i årets Erhvervsprisuddeling 2024!

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar