Den iberiske skovsnegl

oprettet d. under Produkter

Den iberiske skovsnegl

Du ved det sikkert allerede, vi har et såkaldt ”Snegleår” i Danmark i år. Specielt de iberiske skovsnegle eller ”Dræbersneglen” er et problem i år.

Vi kalder den populært ”Dræbersneglen”, men det hedder den lagt fra. Det rigtige navn er, den iberiske skovsnegl, også kendt som den spanske skovsnegl (Arion lusitanicus). Arten er invasiv i Danmark.

Sneglen oprindelig udbredt på Den Iberiske Halvø altså Spanien og Portugal. I løbet af 1980'erne og 1990'erne kom den til Vest- og Nordeuropa med jord og plantemateriale fx med importerede potteplanter.

Det er en problematisk snegl i Danmark på grund af dens store størrelse og skadelige indvirkning på både naturlige og dyrkede økosystemer i gartnerier og i vores haver og drivhuse. Den iberiske skovsnegl trives i fugtige miljøer. I den regnfulde sommer og tæt beplantning, jorddække stortrives sneglen i.

Iberiske skovsnegl har bredt sig hurtigt primært fordi den er altædende og kan optræde i enorme mængder, hvor der er føde. Den spiser alle grønne planter, svampe, samt døde dyr. Den spiser også sine egne artsfæller. Køb nematoder til bekæmpelse af snegle

Sådan ser dræbersneglen ud

Den voksne iberiske skovsnegle kan blive op til 15 cm lange, mest normale størrelse er dog 8-10 cm. De varierer i farve fra rødbrun til mørkebrun eller næsten sort. Deres farve kan dog også være orange eller rødlig. Sneglene har en tyk, slimdækket krop. Deres krop er blød og dækket af en glat eller let ribbet overflade. Den kendes især på sin sorte "maske" med sorte følehorn og en lysere stribe langs sålen og undersiden af sneglen.

 

Formering og overvintring

Iberiske skovsnegle er hermafroditter, hvilket betyder, at de har både hanlige og hunlige kønsorganer. De kan lægge op til 400 æg om året, hvilket gør dem meget produktive og svære at kontrollere. Æggene klækker efter 1 til 2 uger. Æg lægges fra juni måned og til sent efterår. Fra æggene klækker næste generation af snegle, som overvintrer til næste år.

Dræbersneglene er aktive ved temperaturer mellem 5-25 grader. Faktisk tåler de også en smule frost ned til 1,5 minusgrader. Det vil sige de kan være aktive i Danmark en stor del af året, hvis vinteren er mild. Om efteråret dør de ældre snegle. De små, unge snegle, overlever vinteren. De overlever under jorddække, i kompostbunker eller de kan grave sig ned til 20 cm under jordoverfladen. Om foråret kommer de små snegle frem, når temperaturen kommer op på 8-10 grader. En dræbersnegle kan blive op til 1 år gammel

Hvornår kan jeg se dræbersneglen?

De er mest aktive om natten eller på fugtige dage og skjuler sig ofte under sten, blade eller andre dække i løbet af dagen. Derfor skal du altid gå på jagt efter dræbersneglen om aftenen når duggen er faldet.  Køb nematoder til bekæmpelse af snegle

Bekæmpelse af dræbersneglen

En af de mest lavpraktiske metoder er at indsamle og klippe sneglen over manuelt. Når du har været i kontakt med sneglen, bør du vaske hænder. Slimen på sneglens overfalde kan indeholde bakterier.

Hold Løbeænder eller Moskusænder begge andetyper elsker at spise dræbersneglen.

 

 

Biologisk Bekæmpelse af dræbersneglen

Du kan købe nematoder hos Spirekassen mod snegle herunder dræbersneglen. Nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. Nematoder er små gennemsigtige rundorme på ca. ½ mm.'s længde, der er naturligt forekommende i jorden og som kun angriber snegle. Effekten af snegle-nematoder mod dræbersnegle er dokumenteret mod de små stadier på under ca. 2 cm.

Nematoderne trænger ind i sneglene via et hul bag den udposning ovenpå sneglen, som kaldes ”kappen”.

En inficeret snegl stopper fødeoptagelsen efter 4-5 dage. Herefter graver den sig ned i jorden og dør efter 1-3 uger.

Normalt beskytter nematoderne dine planter i min. 6 uger. Gentag behandling hver 6. uge for optimal effekt. Køb nematoder til bekæmpelse af snegle

 

Hvad er et snegleår?

Der er flere elementer der skal til før et snegleår opstår.

  • Mild vinter: En mild vinter kan føre til, at flere snegle overlever de kolde måneder. Uden hård frost er sneglepopulationen større, når foråret kommer.
  • Fugtigt forår og sommer: Snegle trives i fugtige omgivelser. Hvis foråret og sommeren er særlig regnfulde, skaber det optimale betingelser for snegle at formere sig og sprede sig.
  • Mangel på naturlige fjender: Fx fugle, padder og visse insekter, kan sneglepopulationen vokse uhindret. Dette kan ske, hvis der er ændringer i økosystemet.
  • Rigelig føde: En stor mængde føde tilgængelig for sneglene kan også bidrage til en stor population. Fx vores planter i haven er et stort tag selv-bord.
  • Menneskelig aktivitet: Mennesker kan utilsigtet bidrage til spredning af snegle ved at transportere jord, planter eller andre materialer, der kan indeholde snegle æg eller unge snegle.

 

Christine, Væksthusgartner


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar