Samarbejde med haveselskabet

oprettet d. under Bier og Blomster, Produkter, Covercrops

Samarbejde med haveselskabet

Vi har længe samarbejdet med Haveselskabet og for nogle måneder siden besluttede vi os for at lave et samarbejde omkring covercrops.

Hvad er covercrops?

Måske du ikke kender ordet ’Covercrops’ på dansk bruger vi navne; miljøplanter, dækafgrøde og grøngødning. Begrebet covercrop har sin oprindelse i landbruget, men principperne kan nemt overføres til vores haver, køkkenhaver og højbede.

Grundtanken er, at vi bør se vores jord som en levende organisme, som skal passes på, ligesom planterne, der gror i den. I princippet er covercrops dækplanter, som plantes for at dække jorden. Hvis du har et bart stykke i køkkenhaven, staudebedet eller i skærehaven, kan du så covercrops der.

Der er ikke nødvenligvis fokus på blomstring eller høst. Dækafgrøder forbedrer jordstrukturen, jordfrugtbarhed, jordkvalitet, vandindholdet, nedsætter ukrudt, kontrollerer skadedyr, sygdomme, giver biologisk mangfoldighed, skaber mikrobiologisk balance og understøtter dyrelivet. Der er altså fokus på hele økosystemet.

Vi kan med covercrops bruge planter strategisk, så de arbejder for os og mindsker vores arbejde med jordhåndtering, lugning og andet tidskrævende. Naturen kan gøre det hele for os. Læs hele vores dyrkningshjælp til covercrop.

I samarbejde med Haveselskabet har vi udviklet vores egen covercrop blanding. Selvfølgelig udelukkende med økologiske frø. Højde: 30 cm til 100 cm, blomstring 6 til 8 uger efter såning. Alle arter er meget bi- og bestøvervenlige.

 Frøblandingen består af følgende

  • Boghvede: Ukrudts undertrykkende, bestøverblomst og tiltrækker nyttedyr.
  • Purhavre: Opsamler kvælstof, holder på jordstrukturen og er god til våde voksesteder.
  • Honningurt: Virker strukturforbedrende på jorden og holder på næringsstofferne.
  • Blodkløver: Undertrykker ukrudt, virker kvælstofopsamlende.  
  • Rødkløver: Undertrykker ukrudt, virker kvælstofopsamlende.

Såning: I det tidlige forår fra april eller i sensommeren fra august frem til oktober. I en pose er der 10 gram frø, hvilket er nok til 10 kvm. Frøposerne kan købes i Haveselskabets webshop fra august eller hos Spirekassen allerede nu.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar