Spirekassens Skærehave

oprettet d. under Skærehave, Produkter

Spirekassens Skærehave

Reklameindhold fra Pindstrup.

En solrig begyndelse på den første forårsmåned i 2022 har sine fordele. Specielt når man skal skabe et helt nyt skærehaveunivers. Vi bygger en skærehave tæt på vores sø her på Spirekassegården. De travleste måneder i et have år er forårsmånederne og det falder sammen med høj travlhed i Spirekassen generelt, hvilket betyder vi faktisk slet ikke har tid til at skabe en skærehave selv, så vi har fået hjælp ude fra. Vores gode kollega, Have- og Parkingeniør Liv, har tegnet skærehaven. Den er grundlæggende opbygget af pallerammebede, som man kan købe i et hvert byggemarked. Det er meget bevidst, at vi har valgt bede, der er tilgængelige for alle uden det koster enorme summer. Du kan med andre ord gå hjem og efterligne vores skærehave, bare i en mindre skala.

Vores "gamle" skærehave bestod af 4 pallerammebede

Vi får hjælp udefra

Vi har fået hjælp af lokale, HNN Entreprenørfirma A/S (selvbetalt) og anlægsgartnerfirmaet (Selvbetalt) Glentemose House and Garden, som ejes af søde Sussie og hendes mand. En anlægsgartner du måske kender fra TV2 Fri’ s program ”En have i gave”. Sussie har i de sidste uger knoklet for at gøre vores drøm til virkelighed. Det har specielt været en udfordring at få fyldt (Reklamelink) Grøntsags- og Højbedsmuld fra Pindstrup, godkendt til økologisk gødning i bedene uden at blande det sammen med det stenmel som vi har brugt i bunden af vores skærehave.

Tip til plantemuld

  • Når du fylder bede med plantemuld, skal du forvente en såkaldt sættefaktor på omkring 15 til 20 %. Det betyder, at mulden vil ”Sætte sig” og synke. Derfor skal du efterfylde muld nogle uger efter du første gang har fyldt dine bede. Specielt efter første regnperiode efter ilægningen vil mulden sætte sig.
  • Generelt synker plantemuld 5 cm om året. Det er fordi plantemuld er et organiske materiale, som nedbrydes og komposteres.

Vi mangler hegnet

Vi har valgt at placere vores skærehave et sted, hvor der er sol og læ, stort set hele dagen.  Placeringen er tæt på vores sø, så vi får en nem adgang til vand i de tørre perioder. Vi bor tæt ved åbnet land derfor sikrer vi skærehaven mod rådvild med et råvildthegn.

Den endelige skærehave

Blomsterne til hvert bed er udvalg og komponeret af Planteliv. Der er taget udgangspunkt i vores sortiment hos Spirekassen plus lidt ekstra bede til test og produktudvikling til sortiment i 2023. Flere af de sorter vi skal bruge i årets skærehave efterårssåede vi. For godt og vel 14 dage siden i slutningen af februar såede vi også en del frø i drivhuset. Frø der tåler kulde, blandt andet løvemund.

Vi vil i de næste måneder jævnligt blogge om skabelsen af skærehaven. Få inspiration til din egen skærehave.

Vi har brugt

  • 40 pallerammer i sort fra Pindstrup
  • 14 bigballer med Pindstrup muld
  • Ukrudtsdug til indvendig beklædning af pallerammer
  • Stenmel 7 cm på 200 kvm
  • 60 meter vildthegn incl opsætning.
  • 2 låger
  • Mange arbejdstimer

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar