Vores Drivhus - November

oprettet d. under Drivhuset året rundt, Vinterdyrkning

Vores Drivhus - November

Vi tager nu hul på den sidste efterårsmåned i drivhuset. Drivhuset behøver ikke at stå forladt og tomt hele vinteren. Hvis du ligesom os godt vil udnytte dit drivhus hele året rundt er der inspiration at hente her. Du skal forvente at november måned både kan byde på storm, frost og måske sne. Nordens årstidsvariation har stor betydning for dit indeklima i drivhuset. 

I november er det ekstra vigtigt at holde døre og vinduer lukkede når det blæser og stormer.  Hvis vinden får fat glasset indefra, kan du nemt få stormskader.  De dage hvor det ikke stormer er det forsat vigtigt med udluftning. Udluftning forebygger plantesygdomme specielt svampesygdomme.

Frosten kommer i november

Vores klima er de sidste år blevet mildere og det har givet os mulighed for at vinterdyrke i drivhuset. Har du ikke et termometer til drivhuset er november er godt tidpunket at få købt et. Man kan få flere trådløse udgaver, som giver dig en god fornemmelse af temperaturen i drivhuset hele døgnet. Hvis DMI lover frost bør du dække dine vinterdyrkede planter med fiberdug om natten. Under fiberdugen vil der typisk være 2 grader varmere end udenfor fiberdugen. Du kan typisk forvente frostgrader omkring fuldmåne og i skyfrie nætter. Temperaturen er altid lavest lige inden daggry.

 

Du kan generelt regne med at drivhuset har en temperatur, som ligger omkring 1 til 3 grader højere end udetemperaturen i overskyet vejr. Et par graders frost ude behøver ikke at betyder frost inde i drivhuset. I meget klare nætter er det omvendt. Her kan temperaturen i drivhusets planter være 1 til 3 grader lavere ind udetemperaturen.

Tip til mindre frost i drivhuset

Frost i drivhuset kan faktisk forebygges ved at holde et vindue åbent. Det skaber nemlig omrøring i den ellers stillestående drivhusluft. Luft i bevægelse har være ved at nå frysepunktet eller under.

Hvis dine vinterdyrkede planter alligevel får frost, vil de klaske sammen og miste saftspændingen. Når temperaturen atter kommer over frysepunktet, vil saftspændingen vende tilbage. Høst altid din vinterdyrkning når planterne er saftspændte eller når temperaturen er over frysepunktet.

Har du løvfældende træer stående fast i drivhuset fx figen og andet er det vigtig du fjerner alle visne blade. Visne blade kan gemme på flere typer af plantesygdomme. Ved at fjerne bladene kan du fjerne sygdommens mulighed for at overvintre.

Vand omkring middag

Du skal indstille dig på at vande markant mindre end om sommeren. Måske kun 1 til 2 gange om ugen. Når du vander er det er god idé at vande midt på dagen. Det er bedst at vande når solen er fremme og klimaet i drivhuset er lunt.  Det er for, at planternes blade kan nå at tørre inden aften -og nattens kulde begynder. Fugtige blade er nemlig grobund for svampesygdomme.

Du kan vinterdyrke i november

Husk du kan vinterdyrk i november, men det tager tid så du skal være tålmodig. Du kan så flere typer af kål, salater og ærter, som kan spises som friske skud. Du kan se nærmere på vores Temakasse November.

Christine, Væksthusgartner

 

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar