Køkkenhaven 2024

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang

Køkkenhaven 2024

I år har vi valgt på SpirekasseGården at grøntsagerne skal have meget mere plads. Derfor er skærehave nu omdannet et en blomstrende køkkenhave. I 2024 mikser vi vores 20 pallerammebede med blomster og grøntsager. Vores nye produktionsgartner, Malou har fået ”Fri leg” og det er der kommet noget ret spændende ud af.

I designet af disse temaer til køkkenhaven, har vi forsøgt at tænke lidt ud af boksen.  Vi har sammensat nogle planter, som man måske ikke så ofte ser dyrket sammen. Temaerne er sjove og legende. Princippet om blandingskultur handler om at dyrke forskellige afgrøder i det samme bed. Nogle afgrøder vokser hurtigt, andre er langsomme og indimellem kan man få plads til nogle planter som, ifølge de officielle planteafstande ellers ikke kunne være der.

Om det gode plante naboskab

Andre planter kan ligefrem hjælpe hinanden og giver hinanden forskellige fordele til dyrkningen. Nogle vokser bare godt ved siden af hinanden. Dette kaldes naboplanter eller “companion planting” på engelsk. Mange af disse plantekombinationer, kan man læse sig til, men der er ikke noget som at stå med erfaringen i hånden selv. Det giver en hel anden oplevelse at prøve tingene af i sin egen have!

Selvom noget ikke fungerer, så har man lært af det og er blevet klogere til næste sæson 🙂 Med disse temaer, vil vi gerne invitere til at vi tør prøve nye ting af i vores haver. Du skal ikke er så bange for at fejle.

Vi har udvalgt planter som - for det meste - kan klare at blive sået direkte uden at skulle forspires inden. Mange har ikke plads/tid/overskud til forspiring og fordi der også findes en række fordele ved at så frø direkte i jorden. Vi kan dog ikke komme udenom, at nogle planter er nødt til at blive forspiret, hvis vi vil nå at høste på dem med vores relativt korte dyrkningssæson.

Forskellighed i bedet har fordele

At dyrke mange forskellige slags planter i samme bed, har enormt mange fordele. For det første får man mindre besvær med ukrudtet. De færre problemer med ukrudt skyldes man som oftest dyrker planterne tættere end man ville gøre, hvis man kun dyrkede én afgrøde på samme område.

På denne måde er der mindre bar jord, og dét er altid en god ting når man dyrker have! Bar jord = ukrudt, udvaskning af næringsstoffer ved kraftige regnskyl og mere arbejde for dig. Færre skadedyr og sygdomme er også en af de store fordele, fordi skadedyrene får sværere ved at finde deres værtsplanter, når de står gemt mellem alle mulige andre afgrøder. Det bedste er hele mangfoldigheden og blandingskultur er smukt, indbydende og inviterer til nysgerrighed.

Vi håber du bliver nysgerrig på nogle af disse sammensætninger og får lyst til selv at give dig i kast med at prøve det af, i samarbejde med os. Lad os udveksle erfaringer og turde lidt mere i vores haver! Hvem ved, måske finder du din nye yndlings-plantekombination?

På SpirekasseGården har vi to højbede per tema for at sikre en bred repræsentation af hver plantekombination. Nogle af planterne og kombinationerne er eksperimenter, og hvis noget ikke fungerer i det ene bed, så er det altid rart at have ekstra planter i overskud i det andet bed.

Vi vil eksperimentere med at bruge uld som jorddække for at modvirker udtørring og ukrudt og sammenligne med bede, hvor vi ikke bruger jorddække.

Dyrk med os

Alle bede er designet af gartner Malou. De kan alle købes hos os i Spirekassen. PÅ den måde kan vi dyrke sammen hele sommeren 2024. Husk alle vores bedplaner for 2024 er til fri download. Du kan også købe et af Malous skønne bede.

Malou, Produktionsgartner

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar