Plantelys

oprettet d. under Årets gang, Tomatdyrkning, Vinterdyrkning, Produkter, SpireKlassen

Plantelys

Dagene bliver kortere. Bliv klogere på plantelys og hjælp planterne til bedre vækst i den mørke tid.

Vi kalder det flere ting. Både ”plantelys” og ”vækstlys”. De professionelle gartnere bruger begrebet vækstlys og hobbyfolk bruger nok ofte begrebet plantelys. Det er helt det sammen.

Ligesom menneske, kan planter også ”se” lys. Lys er helt grundlæggende for plantevæksten, men hvad stiller vi op i det mørke efterår -og vintermånederne, hvis vi gerne vil dyrke inde?

Vi er alle afhængelige af lys

Planter og mennesker har flere ting til fælles og én af disse ting er lys. Planter og mennesker opfatter synligt lys i et område fra 400 til 730 nm (Nanometer). Mennesket opfatter det med øjet, planterne med deres klorofyl holddige celler. Det synlige lys er i virkeligheden bølger af forskelligt lys. Man snakker om bølgelængden som afstanden mellem to bølgetoppe. I synligt lys er der forskellige bølgelængder, som hver har sin farve: rød, gul, grøn, blå og lilla. Det er ikke farver vi mennesker er stand til at skelne mellem, vi ser kun lyset som en samlet helhed.

Moderne vækstlys er LED og de bruger markant mindre strøm i forhold til de klassiske gamle glødelamper. Planter bruger kun den røde og blå del af lys til fotosyntese. De mest effektive plantelys lamper har kun disse farver. I virkeligheden supersmart, men det skaber problemer for de fleste, hvis du har LED plantelys udelukkende med rødt og blåt lys i stuen. Det er voldsomt generende for det menneskelige øje. 

Derfor er lyset i de fleste LED-lamper med plantelys sammensat, så det ser hvidt ud. Det er et kompromis så plante og menneske kan leve side om side i stuens lune.

Den del af lyset, som planter kan bruge til fotosyntesen, måles i mikromol, µmol, og dagens lys er summen af µmol, DLI, Daily Light Integral. Om sommeren kan DLI komme op omkring 60 og i december måned er det under 5.

Det anbefales (meget generelt), at man maximalt har sit plantelys tændt i 16 timer i døgnet, endelig ikke længere. Alle planter skal som mennesker have ro om natten. Om natten stopper fotosyntesen og væksten nemlig. Hvis man forholder sig til DLI, kan der nemt være solskinsdage i løbet af vinteren, hvor der er perioder på dagen, hvor plantelyset slet ikke er nødvendigt. 

 

Hvad bruger planten lys til?

En hver plante bruger lys i fotosyntesen. Fotosyntese betyder oversat ”At udbygge et stof ved hjælp af lys”. Planten opbygger energi til plantevækst. Ved fotosyntesen dannes der også ilt. Det er blandt andet derfor, at stueplanter skaber et sundt indeklima.

Kortdags- og Langdagsplanter

Mange planters livscyklus er bestemt af lyset. Man opdeler det meget groft i langdagsplanter og kortdagsplanter. Langdagsplanter er planter, der kun udvikler blomsteran­læg, når dagen har en vis minimums­længde, men mere vigtigt, når mørke­perioden er kort nok. Natten må ikke overskride en bestemt kritisk længde. Dog er dette helt individuelt fra art til art. Ved kortdagsplanter er det omvendt fx julestjernen. Den viser kun farve på bladene, hvis natten er lang.

 

Tomatplanten er oplagt

Nogle arter er ikke afhængige af en bestemt mørkeperiode fx tomatplanten. Det hedder dagneutrale planter. Dværgtomater er oplagte at vinterdyrk i vindueskarmen godt hjulpet af LED plantelys. I webshoppen kan du lige nu vælge mellem flere sorter af dværgtomater. De er alle sorter vi har testet til vinterdyrkning under danske forhold. Den dagsneutrale tomatplante sætter blomster og frugter lige meget hvor lang eller kort dagen er. Start din forspring af dværgtomat fra september så kan du plukke dine egne hjemmedyrkede tomater ved juletid! Hvis du starter forspiringen senere, vil du får tomater i starten af det nye år.

Du kan købe LED plantelys hos Spirekassen. Det specielle ved vores plantelys er, at det ikke er generende for det menneskelige øje. Vi har både en hel lysskinne, der passer til en vindueskarm eller flere typer plantelyspærer du kan sætte i én af dine eksisterende lamper.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar