Kender du Helene?

oprettet d. under Verdensmål

Kender du Helene?

Spirekassen har meldt sig ind i Dansk Kvindesamfund. I 1871, ved Matilde Bajers sybord på Nørrebro, blev der skrevet ligestillingshistorie i Danmark. Dansk Kvindesamfund kom til verden.  Med stiftelsen af den lille organisation blev kvindesagen sat i system, og Dansk Kvindesamfund blev den danske kvindebevægelses første organisatoriske udtryk. Den ældste af sin art i Danmark og en af de ældste i verden. (Kilde: Dansk Kvindesamfund).

 

Orup har skrevet historie

Det var ikke et tilfælde, at Spirekassen valgte at flytte til Orup på Sydsjælland. Jeg, Spirekassens ejer og grundlægger, er vokset op under 2 km herfra og har selvsagt trådt mine barnesko i området. Orup er faktisk ikke en hvilken som helst lille landsby på Sydsjælland. Vi er godt 200 beboere, og på overfalden sker der måske ikke det store i Orup, men det er ikke hele sandheden.

 

 

Orup og kvindesagen 

I SpirekasseGårdens baghave står et træ, et egetræ. Det er plantet i 1915 i anledning af, at de danske kvinder fik stemmeret. Orup har nemlig spillet en vigtig rolle for kvinders rettigheder i Danmark. Helene Berg (1869 - 1955) er født og opvokset i Orup. Hun var én af Danmarks markante kvindesagsforkæmpere. Stifterne af Dansk Kvindesamfund kom til den konklusion, at kvindens vej til anerkendelse primært gik gennem uddannelse. Ingen kvinder havde på stiftelsestidspunktet i 1871 en studentereksamen. Helene Berg var med til at ændre dette. Helene var veluddannet med en universitetsuddannelse, noget som ikke var normalt på hendes tid.

Helene Berg brugte det meste af sit liv til at forbedre livet for vanskeligt stillede kvinder og deres børn.

(kilde arbejdermuseet)

 

 

 

Helene gjorde en forskel

Helenes hjerte var hos de dårligst stillede kvinder. Hun var medstifter af Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn (FHKB). I foreningen gav man hjælp til enlige kvinder med børn, ligesom man havde et pleje- og adoptionsbureau. Helene Berg fik et samarbejde op af stå med Dansk Kvindesamfund, og sammen fik de påvirket Rigsdagen til at gennemføre Adoptionsloven af 1914, der regulerede handlen med børn.

Helene gjorde en forskel for sin samtid og sin fremtid! Hvad havde Helene tænk om en Spirekasse, grundlagt og ledet af en kvinde? Ikke et særsyn i Danmark i dag, men på én eller anden måde har Helene været med til at bane vejen for kvinder i dag. Dog skal der stadigvæk kæmpes for kvindesagen.

I 2024 er der stadigvæk ulighed mellem kønnene

  • Kvinder i EU tjener i gennemsnit næsten 12,7% mindre i timen end mænd
  • Kun 25 % af alle iværksættere er kvinder
  • Mere end hver tredje kvinde arbejder på deltid – det samme gør kun hver fjerde mand
  • Kun 1 ud af 4 ledere er i dag kvinde

Vi i Danmark har afholdt kampdagen siden 1910. Helene Berg tog en kamp på vegne af alle os andre dengang for længere siden, men der er fortsat rigtig meget at arbejde på. Det er ikke nødvendigvis en nem kamp. Mon ikke kampen for ”egen ret og respekt for kvindekønnet” både indeholder forargelse, udstødelse og foragt fra omverdenen? Det er aldrig nemt for dem, som går forrest.

Vi lever i trygge lille Orup, Sydsjælland, Sjælland, Danmark, men vi skal aldrig glemme historien, vores liv bygger på. Ikke mindst de kampe, der er kæmpet for kvinders rettigheder af tidligere generationer. TAK FOR DET I GJORDE FOR OS ANDRE!

Læs mere om stærke kvinder der banede vejen for andre

Meld dig ind i Dansk Kvindesamfund


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar