'No Dig' Princippet

'No Dig' Princippet

Begrebet ’No dig’ kan også finde på nettet under ’No-Till’ og ’Regenerative Agriculture’

Det er efterhånden en rutine for alle. Inden vi sår, planter eller andet gør vi jorden “klar” ved at grave, vende, kultiverer eller rive. Vi gør det, for at gøre jorden løs og luftig. Vi har gjort det i årtier og er egentlig en ting vi har ”arvet” fra det moderne industrilandbrug.

Men vi kan gøre andet…

Hvad betyder ’No Dig’? Ganske enkelt betyder det ”at lade jorden være i fred”.  Vend og bearbejd jorden mindst mulig eller slet ikke. Dyrk året rundt, hold dig fra bar jord. Tilfør organisk materiale eller kompost som gødning.

 

Der er fire grundelementer i ’no dig’

                        

·         Fred og ro

·         Altid levende rødder

·         Plantediversitet

·         Jorddække

 

Fred og ro

Jord skal være uforstyrret, så dens organismer kan trives og formerer sig.

De fleste jorde har allerede struktur, som vi skal passe på og understøtte. Strukturen dannes af planterøddernes vækst og jordens indhold af næringsstoffer. Ikke mindst af mikro -og makrolivet (*) som er naturligt i jorden. Når vi forstyrrer jorden ved at grave og bearbejde den, forstyrrer vi også livet i jorden. Altså vi undergraver vores eget formål at få bedst mulig vækstvækst. Trives mikro- og makrolivet ikke bliver plantevæksten aldrig optimal.

Der findes milliarder af, svampehyfer(*), nematoder, regnorme og andet mikro -og mikroorganismer(*) i jorden.

    • Én teskefuld jord indeholder flere mikroorganismer end der er mennesker på jorden.
    • I en sund jord findes der ca. 2 kg. bakterier/m2 og 2 kg mikrosvampe/m2.

Uforstyrret er flere ting...

Med uforstyrret menes der også at vi skal lade være med at bruge giftstoffer i vores dyrkning. Vi skal ikke bruge gift med skadevoldere i vores privathave. I landbruget er det desværre anderledes. Der bruges ofte giftstoffer. Mange af de godkendte midler, der i dag bruges, er ikke særlig præcise. Fx når vi sprøjter mod én svamp, udrydder vi også gavnlige svampe, som lever i en gavnlig symbiose med planterne. Derved svækkes plantens muligheder for at optage næringsstoffer.

Plantenæring handler om en biologiske balance og ikke kun om kemiske formler

Traditionelt laver man gødninger ud fra en tørstofanalyse af plante. Man analyserer og regner sig frem til hvilken gødningsformel en given plante har behov for. Herefter gøder man planten med en NPK- kunstgødning. Det er en tilgang og en opfattelse vi skal prøve at komme væk fra. Ved kun at tænke kemi og tilsætte kunstgødning ødelægger balancen mellem planten- og jordens naturlige livsymbiose. Vi skal derimod tænke i helheder og økosystemer.

Altid levende rødder

I traditionel dyrkning har vi ofte en bar køkkenhave hele efteråret og vinteren. Sådan har man “Altid” gjort og vi har måske ikke tænkt på hvad det betød for jorden. Når der ikke er levende rødder i jorden, vil jordstrukturen begynde at falde sammen og blive mere kompakt. En kompakt jord indeholder meget lidt ilt, som er livsnødvendig for planterodens ånding. Næringsstoffer vil blive vasket ud af jorden ved efterårs- og vinterregnen. Næringsstofferne udvaskes til åer og vandløb, hvor de skaber problemer med øget vækst af plankton og forstyrrelse af vandmiljøets økosystem. Jordens mikroliv lever altså i en tæt symbiose med planterødderne, hvor der blandet andet udveksles kulstof, fosfor og andre elementer mellem de to parter. Måske det lyder magisk, men man ved at planteroden kan kommunikere med jordens svampe og bakterier. Planteroden kan fortælle svampe og bakterier, hvornår planten har behov for næringsstoffer, fugt, ilt osv.

Hvis jorden er bar uden levende planterødder, har det naturlige svampe- og bakterieliv intet at leve af. Mikrolivet vil fungere dårligere eller helt dø. Dette har betydning få hele jordens økosystem.

I Danmark dyrker vi af gode grunde ikke grøntsager hele året. Vi kan dog godt alligevel give jorden det som den har behov for. Altså en levende jord. Man kan efter endt høst i køkkenhaven/skærehave gøre to ting. Lad de ’gamle’ rødder forblive i jorden frem til foråret eller så covercrops. Vi gennemgår covercrops i august måned på bloggen.

 

Plantediversitet

Forskellighed er vejen til sundhed

Jo mere forskellig du dyrker jo bedre. Monokulturen (*) er roden til alt ondt for din jord. Dyrk forskellige ting ved siden af hinanden eller skift ofte mellem forskellige typer grøntsager, blomster osv. Forskellige planter understøtter makroliv- og mikroliv på forskellige måder. Forskellighed er vigtigt for basal sundhedsforebyggelse for din jord og dine planter. Ikke mindst betyder forskellige grøntsager og blomster også en sikkerhed for at mange forskellige nyttedyr og bestøvende insekter tiltrækkes. Jo mere diversitet du over jorden, jo mere diversitet i jorden.

Jorddække

Temperatur, fugtighed og ukrudt (**)

En stabil temperatur og fugtighed holder mikro- og makroliv i jorden sund. Stabile forhold understøttes af mest mulig ro. Det er ret simpelt. Vi holder jordens temperatur stabil ved ikke at grave i den. Når vi graver øges jordoverfladens areal. Der sker en øget fordampning og det nedsætter jordtemperaturen.

Gør noget andet. Brug organisk materiale eller kompost som gødning. Læg det oven på jorden uden bearbejdning. Regnorme og andet mikroliv (*) sørger selv for at det organiske materiale(*) kommer derned hvor det skal bruges. Jorddække understøtter en stabil jordtemperatur- og jordfugtighed.

I de perioder, hvor der ikke dyrkes på jorden eller tilføres organisk gødning kan der vokse covercrops(*) på jorden. Covercrops holder på fugtigheden og forebygger skader ved lange tørkeperioder eller massive skybrud.  Covercrops hjælper også med at holde ukrudt nede.

Hvis alle elementer er til stede

Hvis alle fire elementer er givet til jorden, vil jorden gøre det, som den er bedst til, være sund og stabil til plantedyrkning. Jorden vil tilbyde tilgængelige næringsstoffer (*) til planteroden, hjælpe og beskytte planten. Planten vil gøre det samme til jorden. Det er i virkeligheden en symbiose vi skal forstyrre mindst muligt.

Over de næste 4 uger i august vil der udkomme flere artikler om covercrops, der understøtter ”No dig” princippet..

Ordliste(*)

Mikro liv: Alt det liv som er i jorden som du ikke kan se. Fx svampe og bakterier

Makro liv: Alt det liv som du kan se uden mikroskop fx biller, orme, mider, fluer, scolopendre, encellede dyr

Svampehyfer: Svampes grund bestanddele. Jordboende svampe, der ofte lever i symbiose med planterødder.

Covercrop: Miljøplante, dækplante, grøntgødning, jorddække. Planter som gavner jorden på flere måder.

Monokultur: Større områder med sammen art og sort. Fx en kornmark.

Tilgængelige næringsstoffer: Er næringsstoffer på ionform som planter kan optage gennem roden. Næringsstoffer på ionform opstår når organisk materiale nedbrydes naturligt i jorden.

Organisk materiale: Rester af planter, husdyrgødning

 

God læsning om No Dig

https://notillmarketgardenpodcast.libsyn.com/charles-dowding-no-dig-gardening

https://www.theguardian.com/guardian-masterclasses/guardian-masterclass-blog/2019/nov/15/what-is-the-no-dig-method-charles-dowding-demystifies

https://www.youtube.com/watch?v=JEecN7nA-js

https://johnkempf.com/tag/cover-crops/

https://johnkempf.com/tag/tillage/

https://johnkempf.com/tag/no-till/

https://www.thepermaculturestudent.com/how-to-change-soil-temps-from-120f-to-80f

https://youtu.be/TLwsn8snsMc

https://youtu.be/uUmIdq0D6-A

https://www.nrcs.usda.gov/wps/portal/nrcs/detail/?cid=nrcs143_023585

https://www.nrcs.usda.gov/Internet/FSE_DOCUMENTS/nrcs144p2_045129.pdf

https://www.nrcs.usda.gov/Internet/FSE_DOCUMENTS/nrcs144p2_045780.pdf

https://www.nrcs.usda.gov/wps/portal/nrcs/detail/soils/health/assessment/?cid=stelprdb1237387

https://www.nrcs.usda.gov/wps/portal/nrcs/detail/nd/soils/health/?cid=nrcseprd1300631

 

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang, Skærehave, Gødning, SpireKlassen, Covercrops


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar