Vedkar og Sikar

oprettet d. under SpireKlassen

Vedkar og Sikar

Vi har blodårer og blod, der bringer næring og ilt rundt i kroppen, men hvordan med planter? Alle planter har en form for blodårer dog mangler planten et hjerte, men klarer sig fint uden. 

Planters blodårer kaldes ledningsstrenge, og de består ar 2 slags celler: Vedkar, der bringer vand og gødning op i planten. Den anden slags celler hedder sikar, der bringer sukker fra bladenes fotosyntese ned i stænglen og roden. Lidt ligesom arterier og venter i mennesket.

Vedkar er meget store celler – set fra plantens synspunkt. Det er døde celler, og de transporterer vand, og de enkelte vedkar sidder i forlængelse af hinanden, så de danner lange, men meget tynde rør. Der findes flere slags vedkar, men funktionen er den samme. I planteanatomi kaldes vedkar for xylem.

Sikar er aflange celler, de er levende, men mangler mange ting – de findes i en tilhørende følgecelle, der altid findes sammen med sikarret. Sikar sider også i forlængelse af hinanden, men hver celle er lukket, så alt hvad de transporterer, skal igennem plasmastrenge, der forbinder sikarrene. I planteanatomien kaldes sikar for phloem.

Alle urteagtige (kan beskrives som friske bløde stængler) planter har ledningsstrenge – og træer og buske starter som urteagtige. Ledningsstrengene sidder tæt på overfladen og styrker planten, da de tåler både tryk og træk. Mennesker har efterlignet naturen fx Armeret beton bruger samme princip.

Vand kommer op i planten som en kombination af rødderne, der trykker, og fordampningen fra blade, der trækker. Detaljerne har man endnu ikke helt styr på, for de almindelige regler for fysik gælder ikke for så tynde strenge af vand. En rod klarer dog let at levere et tryk, der er 4 gange så stort som menneskers hjerte.

Fra ledningsstrengene siver vandet videre ud i planten via cellevæggene, og bladenes fotosyntese kræver en god forsyning af vand. Hovedparten af vandtransporten sker derfor om dagen, mens sukker fra fotosyntesen transporteres om natten.

Alt dette havde man styr på for over 100 år siden, men de enkelte planter er så forskellige, at der stadig er nyt at opdage. Planter er fantastiske!

Bent, Hortonom


Kommentar(er) 2

  • Katrine Lea Madsen
    Katrine Lea Madsen

    hvordan kan det være vedekar, som er døde celler, stadigvæk kan blive brugt at planten?

    Svar

    • Bent Løschenkohl
      Bent Løschenkohl

      som kommentar til af Katrine Lea Madsen

      Hej Katrine Lea Det er et godt spørgsmål, og der er skrevet bøger om det. Det inderste ved i et træ, kerneveddet, er helt dødt, men splinten er levende, bortset fra de døde xylemceller. Ved siden af xylemcellerne er der levende celler, kaldet parenkym, der pumper vand ind i xylemet forneden i træet og tager det ud foroven. Så planter bruger de døde xylem celler ligesom vi bruger vandrør. Det er farligt for en plante at have disse døde celler, men heldigvis er der ikke mange svampe og bakterier, der kan inficere xylemet, men hvis det sker går det galt, planten mangler vand, visner og dør. Med venlig hilsen, Bent

      Svar

Skriv din kommentar