Workshop- Vinterdyrkning

Workshop- Vinterdyrkning

Vi inviterer dig til at opleve vinterens magi på Spirekassegården!

Forestil dig dette

Kalenderen siger oktober måned, dagslyset er aftagende og aktiviteten i din have er gået på hæld. Dine hænder er dog ikke helt klar til at sige farvel til grøntsagsdyrkningen endnu og det behøver du heldigvis heller ikke!

Du vil på dette kursus lære om hvordan du, i dit drivhus, kan dyrke og høste grønt i de koldeste måneder om året i Danmark. Det kalder vi vinterdyrkning og her på Spirekassegården har vi testet en masse forskellige sorter, som netop egner sig til dette. Om vinteren høster man ikke store grøntsager, men derimod mindre blade som pga. den lave temperatur og langsomme vækst, har en meget intens smag! Vi skal tale om den langsomme plantevækst og om hvordan vi, som mennesker, kan blive lære af vinterens tempo og frostens magt.

Vi tager dig i hånden og fortæller dig alt du skal vide om vinterdyrkning fra start til slut. Vi vil tale om forspiring og direkte såning i drivhus, om hvilke grøntsager der egner sig og du vil få nogle frø med hjem, som er testet af os lige netop til dette formål. Vi vil tale om selvforsyning og hvorfor det egentlig er bæredygtigt at vinterdyrke. Og så vil vi i fællesskab så en bakke med forskelligt grønt, som du får med hjem til at starte dit vinterdyrknings-eventyr!

Vi vil tage jer med på en drivhusvandring og fortælle jer om de ting vi laver her på Spirekassegården. Vi vil drikke en kop varme urtete vi selv har dyrket her på gården. Ikke mindst spise lidt søde sager. Hvis du er til frø, får du også mulighed for at shoppe i vores frø-butik med 20% rabat.
Du får selvfølgelig også de frø med hjem, som du har sået.  

Tag din nabo, mor, kæreste eller svigerfar under armen (du er også meget velkommen uden påhæng!) og kom og tilbring 2 timer med os i frostens tegn!

Niveauet er begynder; alle kan være med, uanset erfaring.
Da dette kursus omhandler vinterdyrkning i drivhus, forudsætter det at man har et drivhus eller udestue at dyrke i.  

Praktisk information:

  • Dato den 16. oktober
  • Tidspunkt: kl 16-18
  • Sted: Spirekassen ApS, Orupgade 29, Orup, 4640 Faxe
  • Pris: 499 kr. inkl. Spirebakke, muld, frø, drivhusvandring, undervisning, drikke, sødt. Gå hjem Goodiebag 
  • Undervisere: Malou (Produktionsgartner) og Christine (Væksthusgartner)
  • Antal deltagere: Max 10 personer pr gang 
  • Bestil en plads

fra:

D. 16/10 2024 kl. 16:00


til:

D. 16/10 2024 kl. 18:00

Tilbage til oversigten