Skiftedag i orangeriet

Skiftedag i orangeriet

Dagene i april 2022 har været lange og solrige og det har været pragtfuldt for os, der elsker at dyrke under glas! I efteråret lagde vi en del tulipanløg i orangeriet. Fra midten af marts og i fulde seks uger har vi kunne været selvforsynende med de skønneste forårsbuketter. Nu er de sidste tulipaner plukket og tilbage står de franske anemoner og lidt hvidløg og nyder foråret.

Her i starten af maj, er der skiftedage i det gamle orangeri i Orup. Den en sidste kål fra vinterdyrkningen er også gået i stok og blomstre på livet løs. Efterhånden er de faste bede tomme og skal gøres klar på ny.

Mangler regnvand

Der er én ting vi mangler meget i de her dage, og det er VAND. Det er lykkedes os at bruge begge vores 1000 liters tanke med regnvand og vi tæller dage til vi kan opsamle vand igen. Lige nu udtørre vores muld i orangeriet og det kan være svært at op vande igen når den først udtørre helt.  Et god trick til opvanding af sphagnumholdig muld, er at tilsætte et par dråber opvaskemiddel i vandingsvandet. Det fjerner overfladespændingen og mulden bliver lettere vandholdig igen.

Flyttedage for tomater og blomster

I år har vi koldsået en del af vores skærehave i orangeriet. Sommerasters, hareøre, ridderspore, nigella og løvemund er allerede flyttet fra orangeriet, ud i skærehavens bede. Tilbage er evighedsblomsterne, statice og zinnia da de skal have lidt mere størrelse før de udplantes. Orangeriets lune får planterne til at vokse hurtigere end på friland.   

Tomaterne kommer

Tomaterne har været på besøg i drivhuset i dagtimerne de sidste mange uger, men her i starten af maj flytter de ud til overnatning. I disse forårsmåneder har vi ekstra glæde af orangeriet. Hele den ene væg består jo af en mur. Murværket samler varme om varme om dagen. Denne varme afgives om natten så orangeriet er mindre koldt i nattetimerne i forhold til et fritstående drivhus.

Tomaterne er alligevel godt beskyttet mod kulden med et lag fiberdug, som giver omkring + 2 ekstra graders varme. Om en uges tid, planter vi tomaterne i jordbedene. Jordbedene skal først opfriskes med noget jordforbedringsmuld godkendt til økologisk dyrkning.

Skyggegardin for et bedre klima

Vi har en smule for lidt udluftningsmuligheder i det gamle orangeri. Vi er nu i gang med at lave et ekstra vindue, men nu er det også en god idé med et skyggegardin mod Syd. Gardinet er lavet af to lette gardiner fra IKEA og det fungerer fint.

Christine, Væksthusgartner

oprettet d. under Orangeriet i Orup


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar