Nyt samarbejde

oprettet d. under Drivhuset året rundt, DIY Drivhuset, Vinterdyrkning

Nyt samarbejde

Jeg har glædet mig til, at fortælle jer om et ny samarbejde, som starter her i april måned. Spirekassen har indgået samarbejde med Juliana Drivhuse. Faktisk har vi planlagt et samarbejdet længe, men nu er alt faldet på plads 😉

I ved sikkert, at vi er ved at bygge nyt drivhus på Spirekassegården. Det gør vi i samarbejde med Juliana drivhuse. Hvilket drivhus der er tale om, må I vente lidt med at få at vide. Jeg kan kun sige, at vi glæder os.

Nye arbejdsopgaver

Fremover vil du også se mig, Christine, ejer af Spirekassengården, i en anden rolle end i den vanlige Spirekasserolle. Jeg vil fremover være, at finde som fast drivhusekspert og blogger i Drivhusklubben som drives af Juliana drivhuse. I vil også se mig som ekspert i Drivhusklubbens brevkasse.

Snart afholdes Danmarks største haveshow Cph Garden i Ballerup i perioden fra d. 30. juni til d. 3. juli. Her vil jeg flere gange være, at finde på Julians drivhuses stand, hvor jeg giver gode drivhusråd om bl.a. vinterdyrkning i drivhuset.

Vi har arbejdet noget tid på det nye samarbejde. Juliana drivhuse var på besøg i februar 2022. Her blev drivhusets placering blev bestemt.

Hvem er Christine?

Til dem, der ikke ved hvem jeg er kan jeg fortælle, at jeg er uddannet væksthusgartner og har senere videreuddannet mig til produktionsleder og jordbrugsteknolog. Måske lidt nørdet, har jeg skrevet speciale om dyrkningsmedier aka jord. I min tid som gartner har jeg lavet alt lige fra potteplanter, sommerudplantning, tomater, agurk og salat. Faktisk er jeg også forfatter til flere havebøger. Drivhuset har altid været en del af mit liv. Både i mit professionelle virke, men jeg har gennem de sidste 25 år også ejet skiftende hobbydrivhuse.

I dag ejer jeg et 30 år gammel orangeri som vi netop har istandsat. Ganske snart er jeg også ejer af et nyt Juliana drivhus, endda en helt ny model, som først kommer i handlen i 2023. I de næste mange år vil jeg få inspiration til blogs, gode råd og historier, når jeg dyrker i mine glashuse. Hvis du har lyst til at følge med i min passion, så er det i øvrigt ganske gratis at være medlem af Drivhusklubben. Drivhusklubben er for dig, der måske allerede har et drivhus eller drømmer om et.

Hvis du har bestilt produkter fra Spirekassen, vil der i de næste måneder være en folder med i din bestilling med mere information om Drivhusklubben. Du er velkommen til at følge mig ovre i drivhusuniverset hos Drivhusklubben, hos Juliana drivhuse eller på Spirekassens egen side Vores drivhus


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar