Dyrk bukkehorn i haven

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang

Dyrk bukkehorn i haven

Bukkehorn - fra oldtidens historie til nutidens superfood

Bukkehorn, også kendt som Trigonella foenum-graecum, er en plante med en rig historie, mange sundhedsmæssige anvendelser og utallige muligheder for dyrkning og brug. Med sine små, aromatiske frø og delikate blade har bukkehorn været værdsat gennem århundreder, både som fødevare, medicin og kulturplante. Det er ikke en plante der bliver dyrket særlig mange steder i Danmark, men forhåbentlig kan vi lave lidt om på det – for den fortjener mere opmærksomhed, synes vi! Læs med 😊

En del af Ærteblomstfamilien

Bukkehorn Trigonella foenum-graecum tilhører ærteblomstfamilien, som også omfatter velkendte planter som bælgfrugter, kløver og lucerne. Denne familie er kendt for sine kvælstoffikserende egenskaber, hvilket betyder, at planter i denne gruppe kan berige jorden ved at udvinde kvælstof fra luften for derefter at binde det i jorden. Dette gør bukkehorn til en gavnlig plante for din jord. Bukkehorn er bivenlig så de bestøvende insekter bliver glade for dig. Køb økologisk bukkehorn hos Spirekassen

 

Den fine Bukkehorn

Bukkehorn er en énårig urt som typisk bliver mellem 30 og 60 cm høj. Den har et kløverlignende udseende og får smukke kridhvide eller gule ærteblomster. Efter blomstring udvikler planten aflange bælge, der indeholder de karakteristiske små, hårde frø, som er bukkehornets mest kendte del. Frøene er gule til brune, og deres form minder om små, flade diamanter. Det er disse frø som kan tørres og bruges som krydderi i alverdens retter. Udover at bruge frøene, kan man også bruge planten som frisk krydderurt.

Frisk og tørret bukkehorn

Bukkehorn er meget populært i bl.a. Indien. I Danmark kender vi stort set kun bukkehorn-planten i formen bukkehornsfrø, der bruges som krydderi i tørret og dernæst let ristet form. Bukkehornsfrø anvendes sjældent som selvstændigt krydderi, men er en vigtig ingrediens i blandingskrydderiet karry. Dyrker man sin egne bukkehorn, kan man selvfølgelig bruge de tørrede frø som krydderi eller til spirer, men mindst lige så interessant er det at anvende den friske bukkehorn som krydderurt. Frisk bukkehorn er svær at finde i danske butikker, så holder man af det indiske køkken, giver det god mening at dyrke sin egne bukkehorn i haven! Køb økologisk bukkehorn hos Spirekassen

 

 

Anvendelse af Bukkehorn

Bukkehorn anvendes frisk som grønt drys og i salater, som erstatning for spinat eller i sammenkogte retter som fx indiske curries og stirfries. De tørrede blade bruger inderne i te, i dejen til madbrød eller som drys på kraftige, sammenkogte retter. Smagen er bitter og noget skarp og skal doseres med måde, men den giver et flot smagspift til indiske retter. Man kan komme til at lugte lidt krydret efter at have spist frisk bukkehorn, idet smagsstofferne kommer ud med sveden. Så er I advaret 😉 Køb økologisk bukkehorn hos Spirekassen

Medicinsk plante og hårkur 


Frisk bukkehorn har et højt indhold af bl.a. jern og kalcium. Bukkehorn er også blevet brugt medicinsk, fx brugte man i det gamle Kina bukkehornsfrø mod mænds impotens og mod hedeture hos kvinder i overgangsalderen. Man kan stadig finde bukkehornsfrø som ingrediens i naturmedicin og faktisk også i kosmetik og skønhedspleje. Dette fordi bukkehorn er kendt for at styrke hår og fremme hårvækst! Det siges at bukkehorns frø og blade indeholder vitaminer der kan have gavnlige virkninger på helbredet.Køb økologisk bukkehorn hos Spirekassen

Dyrkning af bukkehorn

Selvom Bukkehorn traditionelt trives i varme og tørre områder, kan den med lidt omhu dyrkes i danske haver og på altaner. Den foretrækker en solrig plads hvor den kan få rigeligt med lys. Kan sås direkte på voksestedet i maj, vil også gerne gro i krukker. Bukkehorn kræver minimal pasning og vokser hurtigt. Den vil gerne holdes fugtig, men ikke mere end det. Efter en måneds tid, kan de første blade bruges i madlavning, mens frøene først høstes sidst på sæsonen når bælgene er udviklet. God fornøjelse! 😊Køb økologisk bukkehorn hos Spirekassen

Malou, produktionsgartner


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar