Buketfyld

Det vigtige buketfyld

Buketfyld er vores bud på alle de planter til skærehaven, som kan bruges som fyld i buketter. Vi har en bred definition af buketfyld og lader både helt grønne planter som etårige prydgræsser, planter med flotte frøstande og planter med små eller grønne blomster indgå i denne kategori. Vores erfaring siger os at det ofte er disse fyldplanter som gør det muligt at lave smukke og luftige buketter. Samtidig er det ofte disse vi glemmer at købe, fordi de ikke i sig selv er lige så imponerende som de store farverige blomster. Læs hele vores blog om buketfyld.

Buketfyld
preload spinner

VI MANGLER ALTID BUKETFYLD

Til buketfyld kan bruges meget forskelligt. Den som har bundet en havebuket, kan sikkert genkende at der er én ting der gør det meget lettere at lave en smuk og luftig buket, nemlig det er det grønne fyld. 
 

Fyldplanter


Ud over blade og grene fra havens buske og træer, så findes der også en del lækre fyldplanter som kan dyrkes fra frø.  De etårige græsser som den fine bløde harehale og den høje statelige Setaria er glimrende eksempler på gode fyldplanter. De flotte grønlige planter som Rundebladet Hareøre, Frøkenhatte med grønne blomster og småblomstrende planter som brudeslør, vil også være oplagte som fyldplanter. 

Man kunne beskrive buketfyldets rolle i en buket, som værende den scene som de større blomster kan optræde på og uden scenen, bliver deres optræden ikke lige så imponerende. 

Fyldplanterne får buketten til at leve og gå fra at være et bundt blomster til den fuldendte buket.