Hvidløg & Vinterløg

HVIDLØG TIL EFTERÅRESPLANTNING

Sidste år blev vores sættehvidløg revet væk – og i år har vi udvidet sortimentet.

Du finder nu fire nøje udvalgte hvidløgssorter. Vi tilbyder både de velkendte franske klassikere og robuste baltiske sorter, som er udviklet til at klare kolde vintre og trives særdeles godt i det danske klima.

Ønsker du at høste friske hvidløg over en længere periode, kan du med fordel kombinere flere sorter med forskellige høsttidspunkter. På den måde kan du nyde hjemmedyrkede hvidløg gennem en større del af sommeren.

Vi tilbyder også igen i år vinterstikløg, som plantes om efteråret og giver en dejlig tidlig løghøst i 2027.

Hvidløg & Vinterløg

Dyrkning af hvidløg

Sæt hver enkelt fed i en 5–10 cm dybde. Der bør være omkring 15 cm mellem hvert fed. De færdige hvidløg høstes året efter fra starten af juli måned og det konkrete høsttidspunkt afhænger af hvilken sort du dyrker. 

Hvidløgene er høstklar, når toppen bliver blød og begynder at visne. Grav dem forsigtig op af jorden. Hvis jorden er tør og der ikke er udsigt til regn, kan hvidløgene tørre på jorden i sommersolen. Denne geniale tørremetode forebygger en del svampesygdomme.