Det gamle orangeri

Med livet som gårdejer i Orup kom også ejerskabet af et gammelt orangeri. Det er selvbygget af Poul og Rita for godt 30 år siden. Mange ville nok bare rive det ned, men efter vores mening er det alt for værdifuldt og charmerende. Orangeriet er 20 kvm. Bygget op ad en mur, hvilket er genialt. Muren opsamler varme i løbet af dagen og afgiver varme til orangeriet om natten. Solvarmen udnyttes til fulde, helt naturligt.

Trempelhøjden (orangeriets sider) er på det laveste sted 2,14 meter og på det højeste sted næsten 3 meter. En så god trempelhøjde giver et rigtig sundt indeklima med et godt luftskifte. Tomaterne kan om sommeren, virkelig få lov til at få en god højde. Orangeriet er opbygget med faste bede, der løber langs drivhuskanten og har en bredde på omkring én meter.  

Poul har i sin tid tilkoblet to regnvandstønder på i alt 2000 liter, så der altid er fri tilgang til regnvand. Det er også muligt, at tilslutte varme fra solvarmeanlægget. Ydermere er der indlagt strøm som laves af andre solpaneler. Alt i alt har Poul og Rita været ret fremsynede og drivhuset er i dag fuldstændigt bæredygtigt og nærmest Co2 neutralt.

Det skal renoveres!

Orangeriet er bygget af træ og glas, men meget af trækonstruktionen har set bedre dage. Vi er så privilegeret, at en af Spirekassens ansatte, nemlig Michael, er tømrer. Michael er gået i gang med at udskifte alt det træværk, der har behovet.

Taget var gammelt og for lidt lys kunne trænge igennem. Det er nu taget af og så snart alt træværk er skiftet, kommer der nyt tag på.
Alt træværk er herefter blevet malet.

I jordbedene ligger der gammel muld fra et champignongartneri. Det er nogle år gammelt og vi har mistanke om at der ligger pupper af minérfluer i mulden så den skal udskiftes. Vi er i gang med renoveringen i kombination med, at vi dyrker årets tomater i drivhuset så der er er kamp om pladsen!

Grunden til vi er i fuld gang med orangeriet nu er, at vi skal være klar til vinterdyrkningssæsonen, som starter medio august. Vi dyrker nemlig hele året. Igen i år skal fotojournalist Jytte Bock følge Spirekassens vinterdyrkning. Det ender ud i en spændende artikel senere.