Efteråret er kommet og drivhuset kan udnyttes som en kærkommen oase i denne måned. Hvis du ikke allerede har fjernet alle dine gamle tomatplanter mm. skal det gøres nu.
Temperaturen i oktober
Efterårsstorme, kulden kommer, grå dage og lange nætter er på vej. På solrige dage vil temperaturen dog nemt komme op over 20 grader i drivhuset. Udnyt, hver en solstråle i drivhuset til vinterdyrkning. Fyld potter, krukker og bakker med genbrugsmuld fra de gamle plantesække og dyrk i mulden igen. Specielt mange typer af kål, cikorie, vintersalater og hestebønner elsker at vokse i drivhuset i oktober. Så også en omgang vintergulerødder så får du tidlige gulerødder næste år.
🌱 Vil du lære at vinterdyrke?
Drømmer du om at kunne høste frisk grønt fra drivhuset, selv når efteråret bliver til vinter? Så kom med på vores onlinekursus “Vinterdyrkning i drivhuset”.
Her tager Malou og Christine dig med gennem hele processen – fra valg af de rigtige sorter og såtidspunkter til pasning, kulde og høst. Du får vores erfaringer, konkrete råd og små tricks, så du selv kan få succes med vinterdyrkning.
Kurset er delt op i små, overskuelige lektioner, som du kan tage, når det passer dig – og du har adgang i 365 dage.
🌱 Forlæng dyrkningssæsonen – og oplev glæden ved at høste dit eget grønt midt om vinteren.
TILMED DIG ONLINEKURSUS I VINTERDYRKNING
Anden udnyttelse af drivhuset
Det er fra oktober du kan lægge blomsterløg i drivhuset. De kan lægges i krukker og potter eller i faste jordbede. Det vigtigste er, et godt dræn, dér hvor du lægger blomsterløg så løgene ikke rådner over vinteren. Vinterkulden påvirker blomsterløget til blomstring i foråret.
Oktober er også måneden, hvor nogle sår Hardy annuals i drivhuset. Hvis du ikke har nået af så ”Hardy Annuals” til skærehaven 2027 kan du så dem i drivhuset i den første uge af oktober.
TIPS til oktober drivhuset
Du glædes ekstra ved dit drivhus, hvis du har mulighed for at have lys i det om aftenen. Det behøver ikke at være særlig dyrt. En LED lyskæde på solceller kan gøre meget for efterårsstemningen..
HUSK at være opmærksom på storm
Sæsonen for efterårsstorme er skudt i gang. Selvom vi anbefaler dig at lufte meget ud store dele af døgnet, skal du lukke alle døre og vinduer, hvis der varsles storm. Stormskader opstår hurtigere, hvis vinden får fat i et åbent vindue eller dør. Husk vores frøkasse fra ”Vinterdyrkning Oktober”, der kan dyrkes i drivhuset lige nu.

.jpg)
Drivhusklimaet i oktober
Oktober er en måned, hvor temperaturen i drivhuset svinger meget. Fra omkring nul grader nogle nætter til 25 grader på solrige dage. De store udsving kan medføre svampeangreb på de planter, som dyrkes. Når planterne er kolde om morgenen, og temperaturen stiger hurtigt i solen, så virker det lige som at tage noget ud af køleskabet - der kommer dug på dem. Våde planter er grobund for svampe. Svampesporer skal lige som frø have vand for at spire så de fugtige morgner er næring for svampevækst.
Især gråskimmel der er problemet om efteråret. Planter som er angrebet kan smitte andre planter ofte inden for samme plante familie. Fjern derfor angrebne planter fra drivhuset. Lad drivhusdøren stå åben så meget af døgnet som muligt. God udluftning forebygger angreb af gråskimmel.


Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.