Vores drivhus - September

oprettet d. under Drivhuset året rundt, Vinterdyrkning

Vores drivhus - September

Første efterårsmåned og nu kommer drivhuset virkelig til sin ret. Det er i denne måned du virkelig bliver mindet om hvilken skat du ejer. Drivhuset forlænger din dyrkningssæson den næste lange tid. I vinterhalvåret går plantevækst markant langsommere end om sommeren. Hastigheden nedsættes på grund af en mindre mængde lys og en levere temperatur.

Sidste modning af tomater og chili

I denne måned kan du høste de sidste frugter på tomat, agurk og chili. De sidste frugter kan have svært ved at modnes. Du vil også opleve tomatfrugterne revner, hvilket er normalt. Grunden til langsom modning og revner er kortere dage, ændring i luftfugtigheden og store temperaturudsving. Klip toppen af dine tomatplanter for hurtigere modning af frugter.

Genanvend, rengøring og såning i drivhuset

Hvis du dyrker i plantesække, kan de ofte genbruges til vinterdyrkning.  Plantesækkene kan genbruges som de er eller du kan løsne jorden og hælde mulden i potter og dyrke i mulden på ny.  Inden du starter vinterdyrkning, vil vil anbefale dig at fjerne alle rester af sommerens planter. Herefter bør du afvaske dit drivhuset grundigt med vand og brun sæbe. Det fjerner skadedyr og svampesporer som kan overvintre. Fyld krukker, potter og kasser med ”Genbrugsmuld” eller ny muld. Hvis du bruger genbrugsmuld er det en god idé at vande med regnvand.  Forslag til vinterdyrkning finder du under fanen ”Vinterdyrkning”. Du kan også efterårsså blomster til din skærehave. De såkaldte Hardy annuals, se vores udvalg.

Drivhusklima i september

September kan være kold, våd eller måske solbeskinnet og lun. Husk udluftning hele døgnet nogle uger ind i september. Det forbygger at din nye vinterdyrkning angribes af svampesygdomme og andet. Det er dog vigtigt du holder øje med vejrudsigten. Sæsonen for efterårsstorme kan begynde nu og alle døre og vinduer skal være lukket i drivhuset under en storm. Dette for at undgå stormskader.Husk det er en luksus og kilde til velvære at være ejer af et drivhus. Det er lige meget om drivhuset er stort eller småt, oplevelsen er den samme. Udnyt din lille oase året rundt til klimavenlig plantedyrkning.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar