Vores drivhus - September

oprettet d. under Drivhuset året rundt, Vinterdyrkning

Vores drivhus - September

Første efterårsmåned og nu kommer drivhuset virkelig til sin ret. Det er i denne måned du virkelig bliver mindet om hvilken skat du ejer. Drivhuset forlænger din dyrkningssæson den næste tid. I vinterhalvåret går plantevækst markant langsommere end om sommeren. Hastigheden nedsættes på grund af en mindre mængde lys og en levere temperatur.

Nye onlinekurser

Som noget nyt hos Spirekassen kan du nu tage på kursus hjemmefra! Vi har åbnet dørene til vores nye onlinekurser, hvor vi deler ud af vores faglige viden og mange års erfaring som gartnere.

De første to kurser ligger allerede klar til dig:

🌱 Vinterdyrkning – lær, hvordan du kan forlænge dyrkningssæsonen og høste friskt grønt langt ind i de kolde måneder.

🌸 Efterårssåning i skærehaven – lær at så på det helt rigtige tidspunkt i efteråret og få et naturligt forspring til næste års blomstring.

Måske er et af dem lige noget for dig? 💚så tryk her

Sidste modning af tomater og chili

I denne måned kan du høste de sidste frugter på tomat, agurk og chili. De sidste frugter kan have svært ved at modne. Du vil også opleve tomatfrugterne revner, hvilket er normalt. Grunden til langsom modning og revner i tomater er kortere dage, ændring i luftfugtigheden og store temperaturudsving. Klip toppen af dine tomatplanter for hurtigere modning af frugter.

Genanvend, rengøring og såning i drivhuset

Hvis du dyrker i plantesække, kan de ofte genbruges til vinterdyrkning.  Plantesækkene kan genbruges som de er eller du kan løsne jorden og hælde mulden i potter og dyrke i mulden på ny.  Inden du starter vinterdyrkning, vil vi anbefale dig at fjerne alle rester af sommerens planter. Herefter bør du afvaske dit drivhuset grundigt. Det fjerner skadedyr og svampesporer som kan overvintre. Fyld krukker, potter og kasser med ”Genbrugsmuld” eller ny muld. Hvis du bruger genbrugsmuld, er det en god idé at vande med regnvand.  

Forslag til vinterdyrkning finder du under fanen ”Vinterdyrkning”. Du kan også efterårsså blomster til din skærehave. De såkaldte Hardy annuals, læs mere her.

Drivhusklima i september

September kan være kold, våd eller måske solbeskinnet og lun. Husk udluftning hele døgnet nogle uger ind i september. Det forbygger at din nye vinterdyrkning angribes af svampesygdomme og andet. Det er dog vigtigt du holder øje med vejrudsigten. Sæsonen for efterårsstorme kan begynde nu og alle døre og vinduer skal være lukket i drivhuset under en storm. Dette for at undgå stormskader.

Husk drivhuset er en luksus og kilde til velvære. Det er lige meget om drivhuset er stort eller småt, oplevelsen er den samme. Udnyt din lille oase året rundt til klimavenlig plantedyrkning.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar