Arvesorter
DE POPULÆRE GAMLE ARVESORTER
De gamle sorter er typisk gået i arv i flere generationer og hedder arvesorter eller Heirloom. Ofte er der tale om lokalt dyrkede sorter. Arvesorter er frøfaste sorter, som man selv kan tage frø af. Arvesorter er tit gode og robuste at dyrke og smagen er meget intens. At dyrke en arvesort er som at rejse tilbage i tiden. Specielt med arvesorter af tomater adskiller de sig en del for nyere sorter. Planten deler sig i to hovedstammer og har en lav vækst. Frugten er blød med en tynd skal. Vi har flere økologiske arvesorter på denne side.
Hvad er arvesorter?
Gamle arvesorter er populærere, men se dig for. Det er ikke så simpelt.
De hedder arvesorter eller Heirloom. De gamle sorter, som typisk er gået i arv i flere generationer. Ofte er der tale om lokale sorter gerne bundet til et område fx Bøftomat 'Noire de Crimée' som stammer fra krimhalvøen ved Sortehavet. Alle arvesorter er frøfaste sorter, som man selv kan tage frø af. Angiveligt fordi de ikke krydsbestøver sig. Det er dog langt fra sandheden.
Der findes over 700 sorter af tomater. Mange af de gamle sorter er populære og nemme at høste frø af selv. Nye sorter er bedre i smag, og lettere at dyrke, men ikke til selv at høste frø fra da de ofte er F1- frø. Hvis man alligevel gør det og laver en F2 generation, bliver man ret skuffet over resultatet.
Arvesorter krydsbestøver sig også
Tomater er selvbestøvende, men den bestøves også af andre tomater. Derved ændrer sorterne genetik og egenskaber. Gamle arvesorter kan også krydsbestøve ved en bi flytter pollen fra plante til plante. Små genetiske ændringer sker for hver generation. Det er ikke sikkert du kan se det på tomatens ydre, men ændringerne sker alligevel. Derfor er arvesortbegrebet lidt en illusion fordi arvesorter ændrer sig genetisk som alt andet i naturen. Under hobbyforhold er det ikke muligt at bevare en tomats genetik identisk, som den for hundrede år siden.
Renhed er en umulighed
At bevare en arvesorts ”Renhed” er altså en umulighed. Næste udfordring er det ydre miljø. Vi har forskellige drivhuse og vi dyrker forskelligt. Selvom vi startede med Oldemors gamle tomatfrø i et anfald af nostalgi, vil sorten være under konstant forandring. Vi har en tendens til at høste frø fra de flotteste planter med de lækreste frugter. Det er også de planter, der med tiden rent genetisk har tilpasset sig vores drivhusklima bedst. Vi startede med Oldemors gamle arvesort, men ender ud (mange år senere) med noget helt andet. Ændringer der måske slet ikke kan ses med det blotte øje. Tomaten kan forsat godt ligne Oldemors.
Skal jag lade være med at dyrke arvesorter?
Så hvis du synes, at det er spændende at dyrke de gamle sorter, så gør det. Gør det for den nostalgiske følelses skyld. Arvesorter er tit gode og robuste at dyrke. Ikke mindst er historiens vingesus sjov.