Dækafgrøder og grøngødning

Hvad er dækafgrøder og grøngødning?

Dækafgrøder og grøngødning er planter, vi dyrker for at passe på og forbedre jorden. I stedet for at lade køkkenhaven ligge bar efter høst, kan vi så planter, der beskytter jordoverfladen, udvikler et aktivt rodnet og optager næringsstoffer.

På engelsk kaldes de covercrops, et begreb, der især kendes fra landbruget. Men principperne kan sagtens overføres til den almindelige have, køkkenhaven og højbedene.

Det handler grundlæggende om at arbejde med naturens egne processer frem for hele tiden at bearbejde jorden.

Dækafgrøder og grøngødning – hvad er forskellen?

Begreberne bruges ofte i flæng, men der er en lille forskel.

Dækafgrøder dyrkes først og fremmest for at holde jorden dækket og beskytte den mod erosion, udvaskning og uønsket ukrudtsvækst.

Grøngødning er planter, der dyrkes for at tilføre jorden organisk materiale og bidrage til næringsstofkredsløbet, når planterne nedbrydes.

Mange planter kan bruges til begge formål. Det afhænger blandt andet af, hvornår du sår dem, hvor længe de får lov at vokse, og hvordan du afslutter dyrkningen.

Kvælstoffikserende planter – naturens egen kvælstofforsyning

Nogle af de mest interessante grøngødningsplanter tilhører ærteblomstfamilien. Det gælder blandt andet kløver, vikke og lupin.

Disse planter kan samarbejde med særlige bakterier, der lever i små rodknolde. Bakterierne kan omdanne luftens kvælstof til kvælstofforbindelser, som planten kan udnytte.

Det kaldes biologisk kvælstoffiksering.

Kvælstoffet bliver i første omgang en del af planten. Når plantematerialet senere nedbrydes, kan noget af kvælstoffet frigives og blive tilgængeligt for kommende afgrøder.

Det betyder dog ikke, at kvælstoffikserende planter automatisk gøder naboplanterne, mens de vokser.

For at få mest muligt ud af grøngødningen er det vigtigt at tænke over, hvornår planterne afsluttes, og hvordan plantematerialet håndteres.

Lad rødderne forbedre jordstrukturen

En af de store fordele ved dækafgrøder er deres rodnet.

Forskellige plantearter udvikler forskellige typer rødder. Nogle har kraftige pælerødder, mens andre danner et tæt og fint forgrenet rodnet.

Rødderne kan være med til at skabe porer og kanaler i jorden, som fremmer vandets bevægelse og giver bedre forhold for luft og jordliv.

Når rødderne dør og nedbrydes, efterlader de organisk materiale og små hulrum i jorden.

Over tid kan dyrkning af dækafgrøder derfor være med til at forbedre jordens struktur, især når det kombineres med skånsom jordbearbejdning og tilførsel af organisk materiale.

En levende jord er fuld af liv

Jorden er meget mere end sand, ler og næringsstoffer.

I en sund havejord findes et omfattende samspil mellem bakterier, svampe, regnorme og mange andre små organismer.

Mens planterne vokser, udskiller deres rødder forskellige organiske forbindelser, som kan fungere som føde for mikroorganismer omkring rødderne.

Dette område kaldes rhizosfæren. Rhizosfæren er altså det tynde lag jord eller det jordvolumen, der ligger umiddelbart op ad og påvirkes direkte af en plantes rødder

Ved at dyrke dækafgrøder kan vi forlænge den periode, hvor der er levende rødder i jorden. Det kan være med til at understøtte jordens biologiske aktivitet.

Når planterne senere nedbrydes, bliver deres organiske materiale en del af jordens naturlige kredsløb.

Beskyt jorden mod regn, tørke og ukrudt

Bar jord er mere udsat for påvirkning fra vind, kraftig regn og udtørring.

Et plantedække kan beskytte jordoverfladen mod regndråbernes direkte påvirkning og mindske risikoen for erosion.

Et tæt plantedække kan også begrænse fremspiringen af ukrudt ved at konkurrere om lys, vand og plads.

Når dækafgrøder optager overskydende næringsstoffer, kan de desuden mindske risikoen for udvaskning, især i perioder med meget nedbør.

Virkningen afhænger dog af plantearten, jordtypen, vejret og tidspunktet for såning.

Dækafgrøder kan også påvirke jordens vandbalance. Et plantedække eller efterladte planterester kan mindske fordampningen fra jordoverfladen, men levende planter bruger samtidig vand, mens de vokser.

Derfor er det vigtigt at vælge dækafgrøde efter både årstid og formål.

Hvornår skal man så dækafgrøder?

Der findes ikke ét såtidspunkt, der passer til alle dækafgrøder.

Nogle arter egner sig bedst til forårssåning, mens andre kan sås i sensommeren efter høst af køkkenhavens grøntsager.

Sensommeren er et oplagt tidspunkt, fordi jorden stadig er lun, og der ofte er tilstrækkeligt lys til, at planterne kan etablere sig inden vinteren.

Jo senere du sår, desto mindre tid har planterne til at udvikle et effektivt rodnet og plantedække.

Nogle dækafgrøder er frostfølsomme og visner ned i løbet af vinteren. Andre er mere vinterhårdføre og kan fortsætte væksten, når forholdene tillader det.

Begge typer kan være nyttige, men de kræver forskellig planlægning.

Skal grøngødning graves ned i jorden?

Tidligere var det almindeligt at anbefale, at grøngødning skulle graves eller fræses ned i jorden.

Det er dog ikke altid nødvendigt.

I en gravefri køkkenhave kan du i mange tilfælde klippe planterne ned og lade plantematerialet ligge på jordoverfladen, hvor det gradvist nedbrydes.

Rødderne kan blive i jorden og indgå i det naturlige kredsløb.

Metoden afhænger dog af plantearten. Nogle flerårige eller meget kraftigt voksende dækafgrøder kan være vanskelige at afslutte alene ved nedklipning.

Det er også en god idé at afslutte dyrkningen, inden planterne sætter modne frø, hvis du vil undgå uønsket selvsåning.

Blomstrende dækafgrøder til bier og andre bestøvere

Flere dækafgrøder har endnu en fordel: De kan udvikle smukke blomster, som tiltrækker bier, humlebier, svirrefluer og andre bestøvende insekter.

Eksempelvis kan honningurt og forskellige kløverarter være værdifulde blomsterplanter.

Det kræver dog, at planterne får lov at blomstre. En dækafgrøde, der afsluttes inden blomstring, tilbyder naturligvis ikke den samme føde til insekterne.

Du skal derfor overveje, hvad der er vigtigst i din have: jorddække, kvælstoffiksering, ukrudt undertrykkende eller blomstring.

Ofte kan flere formål kombineres.

Lad planterne arbejde for dig

Grundtanken bag dækafgrøder og grøngødning er enkel: Vi skal passe på jorden, også når vi ikke dyrker grøntsager i den.

Ved at holde jorden dækket, bevare levende rødder i en større del af året og udnytte planternes naturlige egenskaber kan vi skabe bedre betingelser for næste sæsons dyrkning.

Det er ikke en mirakelkur, der løser alle problemer i køkkenhaven, men et værdifuldt redskab til en mere skånsom og langsigtet jordpleje.

Hos Spirekassen finder du frø til dækafgrøder og grøngødning, så du kan lade planterne hjælpe med at passe på din køkkenhave – helt naturligt.

Læs vores guide til dyrkning af dækafgrøder.