Gulerødder og rodfrugter
Dyrk dine egne gulerødder og rodfrugter
Gulerødder og rodfrugter er fulde af smag, kostfibre og gode næringsstoffer. De er nemme at dyrke i køkkenhaven og giver mulighed for at høste friske grøntsager gennem en stor del af året.
De fleste rodfrugter sås direkte på voksestedet i foråret, når jorden er klar. Husk at tynde ud mellem de små planter, så rødderne får plads til at udvikle sig.
Vælg gerne både tidlige sorter til sommerens høst og sene sorter, der egner sig til vinteropbevaring. Hos Spirekassen finder du et spændende udvalg af klassiske og økologiske frø til gulerødder, rødbeder, pastinakker og andre rodfrugter.
Gode tips til dyrkning af gulerødder og rodfrugter
Det er både nemt og tilfredsstillende at dyrke sine egne gulerødder og rodfrugter i køkkenhaven. Mange rodfrugter, blandt andet gulerødder, pastinakker, persillerødder og rødbeder, sås direkte på voksestedet i foråret. Såtidspunktet afhænger af sorten og jordtemperaturen.
Gulerodsfrø kan typisk sås fra marts–april, når jorden er tjenlig. Spiringen går hurtigere, når jordtemperaturen kommer op omkring 10 °C. Ønsker du ekstra tidlige gulerødder, kan du så en række i drivhuset allerede i marts.
Rodfrugter trives bedst i en løs, veldrænet jord uden store sten, så rødderne kan udvikle sig frit.
Husk at udtynde dine rodfrugter
Når du sår gulerodsfrø og andre rodfrugter direkte i rækker, kommer de små planter ofte til at stå for tæt. Derfor er det vigtigt at udtynde, mens planterne stadig er små.
Gulerødder skal typisk have omkring 5–6 cm mellem planterne, afhængigt af sorten. Andre rodfrugter, eksempelvis rødbeder og pastinakker, kan have brug for mere plads.
Hvis planterne står for tæt, konkurrerer de om lys, vand og næring. Det kan resultere i små eller dårligt udviklede rødder.
Vælg rodfrugter til både sommer og vinter
Vil du forlænge høstsæsonen, er det en god idé at dyrke både tidlige og sene sorter. De tidlige gulerødder kan nydes friske i sommermånederne, mens mange sene sorter af gulerødder, rødbeder og pastinakker egner sig til opbevaring gennem vinteren.
Hos Spirekassen finder du et udvalg af gulerodsfrø og frø til rodfrugter, herunder klassiske sorter og alle økologiske varianter. På den måde kan du dyrke dine egne smagfulde rodfrugter fra frø til høst.

