Udsolgt
Levkøj 'Katz Cherry Blossom'

Levkøj 'Katz Cherry Blossom'

Produktet er udsolgt.

32,00 DKK


Fragtvægt: 0,007 kg.
Lagerstatus: Ikke på lager

Levkøj, Matthiola incana 'Katz Cherry Blossom'. etårig. 65-75 cm. Farven er en smuk kølig lys rosa. Levkøj er en velduftende blomst med smukke blomsterspir der egner sig godt til buketter. Blomsterne er enten dobbelte eller enkelte. Levkøj er kendt for deres duft. Levkøj kan tåle en del kulde og får man sået dem tidligt kan de blomstre sammen med de sene tulipaner og ranunklerne, hvilke giver mulighed for at lave smukke velduftende forårsbuketter.

Katz-serien er kendt for at være god til at tåle både kulde og varme, den er derfor en af de levkøj-typer der er lettere at få til at lykkes og som kan dyrkes til blomstring såvel forår, sommer som efterår.  

Levkøjer kan forspires i marts-april eller sås direkte i haven i april-maj. Den kan også efterårssås, hvilket dog kræver noget dække eller et drivhus til at få den igennem vinteren. Frøet er lysspirende og skal derfor ikke dækkes med muld. Den nyspirede plante gror bedst et sted der ikke bliver varmt, gerne omkring 15 grader, derfor er det en god idé at forspire i drivhus, fremfor indendørs . Planten foretrækker en veldrænet med fugtig jord, gerne kalkrig. Kan trives i  sol eller halvskygge. Planteaftand 10-15 cm. 

Vær opmærksom på at levkøj er en "one-cut" plante der kommer kun blomst en gang pr. stængel. Planten skal derfor ikke knibes, da det helt vil forhindre blomstring.

Tips:  Med lidt øvelse er det muligt at sortere imellem enkelte og dobbelte planter, når de er kimplanter (mørke uregemæssige kimplanter = enkelte, lyse ensartede kimplanter = dobbelte). For hobbydyrkeren kan de enkelte blomster være lige som gode at bruge i buketter som de dobbelte. Det er primært indenfor den professionelle salg og dyrkning af snitblomster, de dobbelte foretrækkes. 

EU-regler & Standardfrø ID: 565261. 30 stk. frø i posen.

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Kunder der har købt dette produkt har også købt