Bi - og Sommerfugleblomster

NØDHJÆLP TIL BESTØVERNE

I Danmark har vi samlet set mistet omkring 80 arter af bier og sommerfugle siden 1974.  En af årsagerne til denne tilbagegang, er et landskab præget af ens opdyrkede marker, med de samme kornsorter og raps. Ukrudt sprøjtes simpelthen væk. Vores haver kan være et fristed for bestøverne, hvis vi bare alle vil gøre en lille indsats. Du kan så bestøvervenlige blomster og dermed være med til at gøre en lille forskel. Plant flere forskellige arter, så fødeudvalget bliver bredere.

Bi - og Sommerfugleblomster
preload spinner

BIERNES VERDEN ER MAGISK

Samspillet mellem blomsterne og bierne er en verden for sig. En stor del af vores 300.000 plantearter som vi kender, bestøves af bier og andre bestøvende insekter. Bier og blomster er gensidigt afhænge af hinanden. Nogle blomster er selvbestøvende og kan i princippet klare sig uden bier, men temmelig usmart i længden. Selvbestøvning er ikke vejen til evolution og artens udvikling og netop derfor er bierne fuldstændig unikke. Bier flyver nemlig fra blomst til blomst og foretrækker ofte samme type blomst igen og igen. Med sig, tager bien blomstens pollen - fyldt med arveanlæg - og på den måde blandes generne, arten udvikles, tilpasses og bliver stærkere. Intet er tilfældigt i blomsterne og biernes samspil. Blomsterne tiltrækker bierne på lang afstand og blomsterne bruger alle tænkelige tricks.

De blå og gule blomster

De bivenlige blomsterfrø er udvalgt af helt særlige grunde. Blomster af bivenlige frø kan noget helt specielt. Visuelle effekter bruges nemlig til at lokke bestøvende insekter til. Bierne har et godt farvesyn og det ved blomsterne udmærket godt. Bierne ser særligt blå og gule farver og netop derfor, ser du i listen over bivenlige blomster, rigtig mange blå, violette og gule blomstertyper. Med duft lokkes bien også frem til blomsterne, for bivenlige blomster udskiller en sødlig, dog ikke særlig kraftig duft. Sommerfuglevenlige blomsters dufte er oftest er langt kraftigere. Honningbierne kan opfange dufte, der er 10-100 gange svagere end de dufte mennesker kan opfatte og iøvrigt dufter bierne med deres antenner.

Den enkelte blomst

En bestøvervenlig blomst er aldrig en fyldt, dobbelt blomst, men altid enkelt blomstrende. I enkelt blomstrende blomstertyper er der nemlig gode landingsforhold. Bestøveren kan finde rundt i blomsten, fordi den er overskuelig. Bestøverens snabellængde og blomstens “design” skal også passe til hinanden. I meget forædlede blomster kan bier og sommerfugle ofte ikke nå ned til blomsterbunden, ned til der hvor den næringsrige nektar befinder sig. Derfor er det vigtigt at vælge blomsterfrø specielt til bier- og sommerfugle.