Ridderspore 'QIS Lilac'

Ridderspore 'QIS Lilac'

49.23 NOK


Fragtvægt: 0.007 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.
  • Bæredygtig emballage
  • Køb for 400 kr - gratis fragt
  • God vejledning

Delphinium consolida, Ridderspore (Sommerridderspore) ' QIS Lilac' har skønne lilla fyldte blomster. Sorten er yderst velegnet til snitblomst. Blomsten er dobbelt. Etårig sommerblomst. Højde: 90 cm. Lækker skærehaveblomst, som tilhører Ranunkelfamilien. Ridderspore kan flere ting. Den bruges i skærehavens buketter, men blomsterstanden kan tørres og bruges i evighedsbuketter. Nogle efterårssår frøene direkte på voksestedet på friland i september/oktober. Andre forspirer frøene i vindueskarmen i marts måned i en god ”Så og Priklemuld” og udplanterne småplanterne på voksestedet i maj. En tredje måde at, at så frøene direkte på friland i slutningen af april. Det er bedst med 20 cm. Afstand mellem hver plante.  Du kan forvente blomstring fra juni til august. Efterårssåning giver tidlig blomstring.

Ridderspore er giftig. Planten indeholder diterpenoid alkaloider herunder det stærkt giftige methyllycaconitine. Hele planten er giftig, men specielt frø og frøstande har et stort indhold af gift.  Derfor anbefales det ikke at dyrke ridderspore i haver med mindre børn. Det kan anbefales at bruge nitril handsker når du håndterer og skærer i blomsterne.

Ridderspore er det man kalde en ”Hardy annuals”/hårdfør sommerblomst. Det er en helt bestemt gruppe sommerblomster, der kan bruges til efterårssåning. På dansk har vi ikke et samlet begreb for disse, man kunne kalde dem hårdføre sommerblomster, for det er jo det de er. Deres hårdførhed gør at de faktisk kan klare at overvintre som små planter ude i haven eller i drivhuset. Det er også disse, som kan sås tidligst om foråret, fordi de tåler det noget omskiftelige danske forårsvejr. Ved efterårssåning oplever man en tidligere blomstring allerede i slut juni. Ellers må man vente med blomstring til juli. Læs mere om efterårssåning i skærehaven.

ANTAL FRØ: Ca. 90 stk. frø i posen

EU-regler & Standardfrø ID: 27945

 

 

 

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Kunder der har købt dette produkt har også købt