Kimchi

Vi kalder denne Kimchi for ”Michaels Kimchi” for det er Spirekassens dygtige medarbejder, som er kommet med denne lækre opskrift.

Hvad er kimchi? Kimchi stammer fra Korea. Faktisk kan man sige det er deres nationalret. I Korea har kimchien været en vigtig del af madkulturen i hundreder af år. Kimchi er ret basalt, gærede grøntsager. Man kalder det også fermenterede grøntsager. Hovedbestanddelen i kimchi er kål.  Kål er oplagt at bruge til kimchi fordi kål vokser tæt ved jorden. Den tætte jordkontakt giver kålen et naturligt højt indhold af mælkesyrebakterier, som er helt afgørende når du skal lave din egen Kimchi. Det er nemlig mælkesyrebakterierne som konserverer dine grøntsager. Når du laver kimchi snitter du kålen så den samlede overflade øges. Det giver mælkesyrebakterierne de bedste betingelser for vækst.

Du kan variere din kimchi med havens grøntsager. Basis er traditionelt kinakål, men også andre kåltyper fx spidskål kan bruges, gulerødder, hvidløg, chili, ingefær og radiser. Kimchi har en stærk smag og duft og er nærmest obligatorisk til et koreansk måltid. I dag er kimchi også populært herhjemme fordi den er en meget Co2 neutral måde at tilberede grøntsager. Kimchi bevare en højt indhold af vitaminer og mineraler.

Kimchi kan spises alene eller som sideret til hovedretter.

Gode råd og tips

·         Brug kun store glas med låg. Glasset skal være så stort at du kan få hele hånden ned i glasset.

·         Brug KUN økologiske grøntsager eller grøntsager du selv har dyrket.

·         Brug kun rengjorte og skoldede glas.

Ingredienser

·         Helt spidskål eller kinakål

·         Evt gulerødder

·         Andet op til dig

·         20 gram salat

Kimchi sauce

·         15 fed hvidløg

·         1 Spk. Salt

·         1 Spk. Sukker

·         ½ Spk. Østerssauce

·         ½ Spk. Fiskesauce

·         ½ Spk. Soyasauce

·         1 Spk. Eddike (lys)

·         1,25 dl vand

·         1 dl revet ingefær

 

DIY

Skær kålen i mundrette stykker. Overdrys kålen med 20 gram salt. Lad det stå 6 til 12 timer for at trække vand ud. Put derefter kålen i en si og skyld saltet af med frisk postevand.

Herefter forbereder du kimchisaucen. Put hvidløg, østerssauce, fiskesauce, eddike, vand, ingefær, eddike, salt og sukker i en høj skål. Blend det hele så det får en blød konsistens. Hæld det hele over i dine grøntsager og vend massen godt.  Det er vigtigt at grøntsagerne får god kontakt med saucen.

Nu ”pakkes” grøntsagerne godt ned i det klargjorte glas. Husk at dine hænder skal være rene eller brug engangshandsker. Fyld glasset MAX ¾ del op. Luk glasset, men ikke 100 % lufttæt. Skru låget løst på eller sæt låget på uden gummiring.

Glasset stilles nu mørkt. Helst ved en temperatur på ved 5 til 10 grader, men ikke over 25 grader.

Lad glasset få ro i 7 til 14 dage alt efter smag. Jo længere glasset står, jo mere skarp bliver smagen. I løbet af de 14 dage kan du evt. åbne glasset og presse grøntsagerne sammen igen.

 

OBS

·         ”Snask” i toppen af glasset skal det være hvidt (Så er processen sund)

·         Ingen grim lugt.

 

Kål finder du HER