Vegetativ Formering

I SpireKlassen går i dybden med formering. Denne gang med en meget anvendt metode, nemlig vegetativ formering.

Helt i modsætningen til vores etik omkring den menneskelige formering, laver vi vegetativ formening af planter, altså små klon kopier. Det endda i stor stil.

Vegetativ formering er et overordnet begreb der beskriver tilblivelsen af nye planter ved en ukønnet formering. Det vil sige den nye plante er fuldstændig genetisk ens med moderplanten. Den ny lille plante, har også den genetisk den samme alder som den oprindelige moderplante. Det er en kopi en klon. Bladlus kan som et af de få organismer også lave kloner af sig selv.  Ved vegetativ formering er der altså ingen generativ udvikling sket. Tid og udvikling står ligesom stille. Vegetativ formering er en del af en plante, som kaldes moderplanten, der laves til en ny plante. Fordelen er ens planter med kendte egenskaber. Hvis moderplanten som udgangspunkt er testet for sygdomme, får man sunde planter. For mange planter er det den eneste måde at formere på.

Former for vegetativ formening:

• Stiklingeformering. Fx formering af Pilea og andre potteplanter
• Deling fx af ældre stauder med deler til mange nye planter
• Aflægning fx jordbær
• Podning fx roser og frugttræer
• Meristem formering fx orkideer

Kendetegn: Vegetativ formerings giver ensartet planter, kendte egenskaber. Det kan give en stor sårbarhed for fx klimaændringer, sygdomme eller plantens fysiologiske alder. Alle vegetative formerede planter har samme svage og stærke sider. Formeringsmetoden er langsom og meget dyrere end generativ formering.

Se lidt om hvem der er bag Spirekassen HER