Såning i din kommende køkkenhave begynder nu. I denne tid får vi mange spørgsmål, der meget ligner hinanden. Er der noget jeg skal forspire nu? Hvad skal jeg så direkte i min køkkenhave og hvornår? Der er mange meninger om dette, men hvis du er helt nybegynder i køkkenhaven så kan vi bestemt anbefale dig at arbejde ud efter denne lille artikel.
Køkkenhaven i marts
Denne måned er lunefuld som bare pokker. På lune dage fristes man til at kaste sig ud i alverdens dyrkningsprojekter, men pas alligevel på. Vi kan nemt både få sne og frost. Det du sår i din køkkenhave, skal kunne klare en hård opvækst. I marts kan du så hestebønner, bladsennep, bladcikorie, Feldsalat, Asiatisk kål, Spinat, Rucola og flere typer af salater. Bedst er Romainesalat og Iceberg salat. Vær opmærksom på at marts de senere år har været præget af meget lidt nedbør. Det kan være nødvendigt at vande din køkkenhave. Spiringen vil i hele marts gå langsom og et overdække med fiberdug er en god ting på kolde døgn. Gå på opdagelse i grøntsagsfrø.
Køkkenhaven i april
April er lidt en gentagelse af marts dog men en tendens til at vejret bliver mere lunt. Nu kan der sås Kål, Salat, Ærter, Rødbede, Pastinak, Gulerødder, Hestebønne , Persillerod. Igen er fiberdug en fornuftig til at bruge. Vand ved behov og husk også april kan være tør. Spiringen i april går hurtigere end i marts. Gå på opdagelse i grøntsagsfrø.
Køkkenhaven i maj
Nu er vi i den sidste måned af foråret. Så snart jorden er over 10 grader hele døgnet kan du så bønner og squash og græskar. Når jorden er over de 15 grader, kan du så majs. Det er også muligt at så en del typer af krydderurter i maj. Så også blomster i din køkkenhave til de bestøvende insekter fx honningurt og morgenfrue. Gå på opdagelse i grøntsagsfrø.
Køkkenhaven i juni
NU er den danske sommer over os. Soyabønner er ikke noget vi dyrker så meget i Danmark, men de kan sås i juni. Juni er også måneden, hvor du får stor glæde af gensåning af ærter, salat, radiser. Faktisk er det også muligt at så et hold gulerødder igen. Begynd også at tænke på at så et hold kål til din vinterdyrkning. Gå på opdagelse i grøntsagsfrø.
Vi har designet bedet til dig
Vores gartner, Malou har designet disse tre lækre køkkenhavebede, som alle kan dyrkes i en almindelige palleramme i størrelsen 120 x 80 cm. Alle bede kan sås i hele maj og frem til midt i juni.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.