Lang jordbærsæson

oprettet d. under Køkkenhave, Frugt

Lang jordbærsæson

Den danske jordbærsæson er begyndt. Få tips til en lang sæson…

Havejordbærret er ganske forunderligt. Jordbærret er skabt efter en kærlighedsaffære mellem arterne virginia-jordbær (Fragaria virginia) og chile-jordbær (Fragaria chi- loensis).

 

Det lange bekendskab

Frugten af forholdet blev vores kendte havejordbær, Fragaria x ananassa, som omtales første gang i Danmark i 1795.

Jordbærret tilhører meget poetisk rosenfamilien Rosaceae. Jordbærret er det, man kalder en "falsk frugt", og er i virkeligheden en opsvulmet blomsterbund.  Hvis du vil dyrke dine jordbær selv vil det være klogt at anskaffe sig flere sorter.

 

 

 

Lang jordbærsæson

Ønsker man en lang jordbærsæson, bør man have tre forskellige sorter, der modner lige efter hinanden. De tidligste sorter, f.eks. Honeoye, modner fra midt i juni. Det er en amerikansk krydsning fra 1979 med en fin, let smag og med et lavt syreindhold.  Sorten ’Korona’ kan afløse Honeoye. Bærrene modner typisk i slutningen af juni. Sorten er forædlet i Holland i 1978. Bærrene er store mørkerøde og skinnende med intens sødme. Korona-bær er gode til frysning og syltning. ’Florence’ er en sent modnende sort. Sorten er udviklet i England i 1997. Den er kendt for sine store mørke, gennemfarvede bær. Smagen er let syrlig, og bærrene egner sig både til spisning, syltning og frysning. Florence modner typisk en hel måned senere end de første bær af Honeoye.

 

Opbevaring af jordbær

Modne jordbær opbevares bedst ved 5 til 8 grader og altså ikke i køleskab. Ved denne temperatur er smagsoplevelsen størst. Jordbær har et højt indhold af C-vitamin. 90 procent af jordbærret består af vand.

 

Gødning

Man skal gøde sine jordbærplanter rigtigt, og planterne skal altid gødes i sensommeren eller i efteråret, når høsten er overstået. Gøder man om foråret, vil man opnå en stor mængde frodige blade og stort set ingen bær.

Udfordringer

Jordbærplantens største fjende er svampesygdomme og solsorte, der elsker modne røde bær. Solsorte undgås ved at overdække jordbærrene med net, når bærrene modnes. Nogle sorter er mere modtagelige for svampesygdomme. Man kan dog forebygge svampeangreb ved ikke at plante for tæt og kun plante på solrige voksesteder.  En god idé, er at klippe planterne helt ned efter sidste høst. Fjern alt afklip, og lad planterne skyde igen i løbet af august. Husk du kan købe bærnet hos os.

Christine, Væksthusgartner

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar