Efteråret kom pludseligt i år. September stod ellers på sensommer indtil det var helt slut og efteråret kom med 120 km i timen. Vi har nu passeret jævndøgn og vinterhalvåret er officielt begyndt. Husk at du kan forsætte med at dyrke i drivhuset hele vinteren.
Oktober byder på mange kolde og regnfulde dage og vi kan forvente den første frost. Dagen har aftaget med omkring syv timer siden Solhverv i juni måned. Det kan mærkes! De levende lys, solcellelamper og lyskæderne skal frem. Vi kan forvente en middeltemperatur på kun 9,4 grader i denne måned. Antallet af solskinstimer er også faldet markant til kun 94,8 timer i hele oktober. 2,2 frostdøgn er der også i vente.
DMI om efteråret 2024
Tropiske cykloner ved USA’s østkyst kan her i efteråret overføre deres energi til lavtryk over Atlanterhavet, som så bevæger sig østover mod Danmark. Det kan give store usikkerheder i prognoserne, men også i særlige tilfælde blæsevejr eller nedbør over Danmark som er ud over det sædvanlige. Det er der øget risiko for i uge 39. Nattefrosten lader tilsyneladende vente på sig, og næste måned præges af regn, vind og skyer, med pletvis sol, men med en efterårsferie til den bedre side. Mørke og kulde på vej
Mørke og kulde på vej
Trods vinteren er på vej, er det muligt at være delvist selvforsynende i de kommende måneder. Dyrkningen tager længere tid når temperaturen er lav, men du bliver lykkelig og vil sætte pris på det du høster. Du får mest ud af din vinterdyrkning ved at dyrke i drivhuset/havestuen. Hvis oktober byder på frost så fortvivl ikke, hvis din vinterdyrkning ser ud som om den er død. De fleste planter ”retter sig” når temperaturen igen kommer over frysepunktet. Under fanen ”Vinterdyrkning” har vi samlet alt det du kan vinterdyrke de næste måneder. Specielt vækster fra kålfamilien er velegnet til vinterdyrkning. Forvent ikke store grøntsager, som kan høstes som normalt. Spis de halvstore grøntsagsplanter som en bladgrøntsag, eller grøntsager i ministørrelse fx broccoli. Flere salattyper er også velegnede til vinterdyrkning.
Vi har også samlet det mest relevante vinterdyrkning for oktober i én temakasse ”Vinterdyrkning Oktober”
Efterårssåning af blomster
I den første uge af oktober kan du endnu nå at så hardy annual. Der findes en særlig gruppe sommerblomster, som er mere hårdføre end de andre. Nemlig dem som på engelsk kaldes: “Hardy Annuals”. På dansk har vi ikke et samlet begreb for disse, men man kunne kalde dem hårdføre etårige eller hårdføre sommerblomster. Det er blomster fra denne gruppe som kan efterårssås i drivhuset eller på friland omkring efterårsjævndøgn og ugerne efter. Efterårssåning giver tidligere blomster det følgende år. Se vores udvalg af Hardy Annuals
Kommende blogrække
I efteråret byder vi på en blogrække om stueplanter. Her kan du blive klogere på pasning, pleje og formering af de forskellige arter af stueplanter vi bruger i Danmark. Vi gennemgår fx Pilea, fingerfilodendron, guldranke og mange flere!
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.