Vinterdyrkning i drivhuset

Vinterdyrkning i drivhuset

Glem ikke dit drivhus fordi efteråret er kommet. Forsæt med at dyrke resten af året.

Hvis du har mod på at vinterdyrke, er det nemt at komme i gang for Spirekassen hjælper dig hele vejen.

Jo efteråret ER kommet!  Drivhuset fyldes hurtigt med havemøbler, havegrillen og andet der skal beskyttes mod regn og rusk vinteren over.

Det er synd! Brug drivhuset til, hvad det er skabt til, nemlig plantedyrkning. Dyrk hele året og nyd hvert et minut. I efteråret -og vinteren skal du dyrke andre ting end om sommeren. Større forskel er der faktisk ikke.

Jeg er ejer af Spirekassen. Mit navn er Christine og jeg er væksthusgartner og Jordbrugsteknolog. Jeg har flere års erfaring med vinterdyrkning i mit hobbydrivhus. For få år siden var det næsten umuligt at finde information om vinterdyrkning på nette. Slet ikke danske erfaringer og beskrivelser. Dog stødte jeg i min søgning på den danske ”Vinterdyrknings konge” Bent Løschenkohl.  Bent har vinterdyrket i en lang årrerække og besidder en kæmpe viden om emnet. Yderligere er Bent er udlært væksthusgartner, Hortonom og Lic. Agro i plantesygdomme. Bent har været Seniorrådgiver i Danmarks Jordbrugs Forskning. Ret hurtigt fandt Bent og jeg ud af vi skulle samarbejde. Vores samarbejde er mundet ud i et samlet sortiment af sorter til vinterdyrkning til Spirekassen kunder. Sorterne ER gennemprøvet af os under danske forhold i ganske almindelige hobbydrivhuse uden kunstig opvarmning. Den eneste varmekilde er solen de korte stunder vi ser den i de næste mange måneder.

Forvent ikke at vinterdyrkning går hurtigt for det gør det ikke. Lyset og varmegraderne er sparsomme, men tingene gror alligevel. Du bliver ekstra glad for din høst, når du har ventet tålmodigt. På hjemmesiden er der kommet en ny fane ”Vinterdyrkning” her finder du listen af sorter, der kan vinterdyrkes. Specielt mange medlemmer af kålfamilien kan vinterdyrkes. Ikke mindst flere typer af salater, cikorie og bladbeder. Genbrug mulden fra dine gamle plantesække til at dyrke i. Dyrk i krukker, kasser mm. Hjemmedyrket selvforsyning = bæredygtig plantedyrkning. Det er klimavenlighed lige ind på middagsbordet. For at gøre det nemt for dig har vi lavet fire nye temakasser. Én kasse for hver måned af årets sidste måneder. Du kan se nærmere på temakasserne HER

oprettet d. under Årets gang, Drivhuset, Vinterdyrkning


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar