Vores Drivhus - Februar

oprettet d. under Drivhuset året rundt

Vores Drivhus - Februar

Februar er den sidste vintermåned. Det er vores erfaring at vinterdyrkningen for denne sæson slutter når vi siger velkommen til marts om fire ugers tid. På lune solskinsdage kan temperaturen nemt nå de 25 grader i drivhuset. Lige så lunt og lækkert, lige så koldt og ubarmhjertig er nattekulden. I stjerneklare nætter kan temperaturen være endnu lavere i drivhuset end ude i det fri. Grunden er den meget stillestående luft i drivhuset, hvis døre og vinduer er lukket.

Planlæg din sommer  2024

Planlæg nu, hvordan sommersæsonens drivhus skal se ud. Hvor mange tomater, chil, auberginer og agurk skal du have? Det er nemlig i februar du lige så stille kan begynder at forspire de stærkeste chilier i vindueskarmens lunde (Se vores dyrkningshjælp til chili). Vi har en tendens til at forspirer for meget og for tidligt- så tænkt dig om. Hvor mange planter har du egentlig brug for? På SpirekasseGården har vi planlagt årets sommerdrivhuse og du kan læse om Spirekassens drivhusplaner 2024

 

Dyrkning i drivhuset i februar

Selvom dit drivhus ikke er opvarmet, er der flere ting, som du godt kan sætte til spring i februar.  I vinterdrivhuset kan du så hestebønner, kål, slikærter, feldsalat. Ikke mindst salater er der tilpasset det tiltagende lys og kulde uden at gå i stok og sætte frø.

Spinat er et godt valg

Lige spinat ’Early Giant Leaf' er vi ret vilde med at dyrke i den sidse del af vinteren. Væksten er langsom og i modsætning til om sommeren oplever man ikke en hurtig udvikling og stok løbning i spinaten. Man kan altså høste over længere tid fordi temperaturen er lavere end om sommeren. Dog er det vigtigt at bruge den rigtige sort til dyrkning på denne tid af året.

Bladbede og evighedsspinat

Bladbede og evighedsspinat kan også dyrkes nu i drivhuset. Det spirer langsomt, men det spirer. Det som du ikke høster i løbet af de næste måneder kan gemmes og udplantes tidligt i køkkenhaven. Dog kan der være en risiko for at planterne går i stok og sætter frø når varmen endelig kommer.

Læg kartofler

Hvis du har faste jordbede kan du med fordel lægge kartofler i februardrivhuset. Det kan være en udfordring at finde certificerede læggekartofler så tidligt. Andet bedst valg af spisekartoffel for en dagligvareforretning. Se kartoflerne efter for mulige sygdomme inden du anvender dem som læggekartoffel.

Koldsåning af blomster

Flere typer af blomster kan nemt sås i februar fx levkøj, tandstikkeurt, sommerridderspire, nigella, løvemund. Allerede i efteråret 2023 fik vi sået et helt endebed i drivhuset til med nigella, sommerridderspore og dusksalvie. Dette er samlet de arter vi kalder for Hardy Annuals.

Det fornuftige tip

Hvis du ikke fik rengjort gamle potter, krukker og spirer bakker er tiden til at gøre det nu. Hygiejne er vigtigt så du ikke overfører sygdomme i gammel muld og planterester.

Christine, Væksthusgartner


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar