Velkommen til din vinterdyrkning
(Podcast fra 2024)
Velkommen til dig, som har købt temakassen oktober. På denne side får du yderligere inspiration til din dyrkning i oktober måned.
Det er klimavenligt at vinterdyrke
Det er klimavenligt og bæredygtigt at dyrke selv hele året rundt. I Danmark kan vi vinterdyrke fordi klimaet er blevet mildere og vådere om vinteren. Du får mest ud af din vinterdyrkning ved at dyrke i drivhuset
Dyrkning i oktober
I oktober begynder vinterdyrkning at tage tid. Væksten er langsommere når temperaturen er lav og lyset aftagende. Sådan er det bare. Nyd nuet og drop utålmodigheden.
Gode råd i oktober
- Dyrk i kasser, potter eller i faste bede hvis du dyrker i drivhuset
- Bredså i kasserne og dæk med en smule muld
- Dæk kasserne med fiberdug den første uges tid, hvis det er koldt og overskyet
- Inden for 2- 3 uger vil du se spiringHusk tiden med efterårsstorme er over os.
- Luk vinduerne i drivhuset når det blæser
Klimaet i oktober
- Dagen har aftaget med omkring syv timer
- Middeltemperatur på 9,4 grader
- Solskinstimer knap 95 timer
- Gennemsnit 2,2 frostdøgn
Forbered dig
Det tager lang tid at dyrke selv når temperaturen er lav. Vi kan opleve nætter med frost i oktober. Fortvivl ikke hvis din vinterdyrkning ser ud som om den er død. De fleste planter ”retter sig” når temperaturen igen kommer over frysepunktet.
Tip til en god start
- Genbrug gerne mulden for dine gamle plantesække fra sommerens dyrkning
- Vand med regnvand gennem vinteren hvis du bruger genbrugsmuld
- Vinterdyrkning skal ikke gødes
- Brug fiberdug på kolde dage og nætter nær frysepunktet.
Ordforklaring:
Bredsås betyder at så frøene på et større areal fx en spirebakke. Det er som at drysse salt på en mad.
OBS bagsideetiket:
Forvirret? Du vil se at bagsideetiketten på frøoserne angiver såtidspunkt om foråret. Dette er det traditionelle såtidspunkt. Vi i Spirekassen har gennemtestet andre såtidspunkter og andre dyrkningsmetoder, som fungerer i vinterhalvåret. Du kan være ganske rolig frøene i temakassen kan også dyrkes i vinterhalvåret.