Gulerødder & Rodfrugter


De sunde rodfrugter

Rodfrugter er fyldt med grove kostfibre og giver en god mæthedsfornemmelse. Her skal du ikke forspire, men så direkte på voksestedet i slutningen af april. Husk rækkerne skal udtyndes når de små planter er omkring 10 cm. høje. 

Der findes tidlige sorter og sene sorter, som er gode at vinteropbevare. Hvis du er smart, sår du både en tidlig sort og en sen vintersort og på den måde vil du hurtigt blive selvforsynende. Vi har flere rigtig gode klassiske sorter i en økologisk udgave.

Gulerødder & Rodfrugter
preload spinner

Tips til rodfrugter

Gulerodsfrø og frø til andre rodfrugter som persillerod, knoldselleri mm kan sås i køkkenhaven fra slutningen af april . Frøene vil spire når jordtemperaturen er omkring 10 grader. Hvis du ønsker dig tidlige gulerødder kan du så en række i marts i drivhuset, Det vil give dig ekstra tidlige gulerødder. 

Husk udtynding af rodfrugter

Man plejer at så en række med frø og lige meget hvad man sår, vil planterne altid stå for tæt når de fremspirer. Så derfor er det vigtigt at udtynde rækkerne, så der er 5 til 6 cm mellem hver plante. Under væksten vil hver gulerod nemlig øge sit omfang og det kræver sin plads. Hvis rækkerne ikke udtyndes, vil hver enkelt gulerod eller anden rodfrugt ikke udvikle sig normalt.