De vilde bier er gået drastisk ned i antal og forsvinder med stor hast – og det er vores skyld. Bier er vigtige bestøvere, som er med til at sikre store dele af den plantediversitet, vi er omgivet af, og meget af den mad, vi spiser hver dag. Det største problem for vores insekter er, at vi har taget deres levesteder fra dem. Dem må vi genskabe, så bierne kan finde mad og uforstyrrede redepladser. Denne bog giver gode råd til nogle praktiske tiltag, der kan øge mangfoldigheden og få flere bier til at flytte ind i vores haver.
Undervejs får du kendskab til forskellige arter af vilde bier, deres levevis, levesteder, generelle behov og ikke mindst, hvilke træer, buske og blomster der kan skaffe dem føde i hele sæsonen. Dertil kommer udførlige anvisninger på, hvordan du skaber både morsomme og gavnlige habitater til de vilde bier. Overraskende for mange trives de vilde bier også i bymiljøer, så byboere kan ligeledes være med til at hjælpe bierne i byhaver, på altaner og små grønne områder.
| Titel | Skab habitater til vilde bier |
|---|---|
| Forfatter | Birgit Rothmann |
| Fotograf | Tina Brok Hansen |
| Sider | 177 |
| Format | 170 x 240 mm |
| Omslag | Hardback |
| Udgivelse | Marts 2023 |
-1.jpg)
Kunder der har købt dette produkt har også købt
