Kvalitet er flere ting
Hos Spirekassen er vores frøposer mere end bare emballage.
Vi har valgt en løsning, hvor kvalitet og ansvar går hånd i hånd. Vores frøposer produceres hos en samarbejdspartner, der arbejder aktivt med at reducere miljøpåvirkningen gennem hele produktionsprocessen. Det betyder blandt andet fokus på lavere energiforbrug, mindre vandforbrug og trykteknologier, der minimerer brugen af unødvendige kemikalier.
Derudover bliver restmaterialer fra produktionen sorteret og genanvendt, så spildet reduceres mest muligt.
For os handler det ikke kun om selve frøene – men også om det, de kommer i. Vi ønsker at tage ansvar i de valg, vi træffer, og løbende forbedre os, hvor vi kan.
Vores frøposer er derfor et skridt i retning af en mere gennemtænkt og ansvarlig løsning – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi tror på, at små valg gør en stor forskel 🌿
Frø fra godkendte leverandører

Vores frø er ikke hjemmehøstede under hobbyforhold. Derimod er vores frø fra godkendte leverandører i Europa. Alle frø er sygdomstestede, har et sporingsnummer og er med sortsnavne.
Vi gennemgår kvaliteten, når frøene ankommer til Danmark og hvert år prøvedyrker vi selv mange af vores sorter. Dette gør vi for at sikre os det bedst mulige produkt. Vi køler også vores frø, så den høje spireprocent bevares.
Spirekassen er Statskontrolleret Økologisk og vi har et bredt udvalg af økologiske frø.
Landbrugsstyrelsen kommer på uanmeldte og anmeldte besøg for at se om vi overholder reglerne for økologi. Vi har lov til at bruge det Europæiske økomærke, samt det røde danske økologiske mærke.
Alle har ret til et fællesskab

Spirekassen mener at tværfagligt samarbejde oftest er den bedste løsning. Vi udvikles bedst ved at vi udfordres på vores egen faglighed med nye tilgange fra andre faggrupper. Ved denne anerkendende tilgang opstår der konstant nye spændende idéer.
Vi beskæftiger mennesker, som har udfordringer med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
Vi passer rigtig godt på vores ansatte, fordi de er vigtige for os. Alle ansatte har en god pensionordning hos Grandhood. Selvom man er fleksjobber skal man ikke stilles anderledes i sit arbejdsliv end andre.
Og hvorfor er vi ikke ligeglade. Fordi at alle har ret til et fællesskab. Ensomhed er den største dræber i Danmark, og vi er nødt til at gøre noget aktivt for at bekæmpe det sammen.
Vi mener at plantedyrkning kan skabe grobund for fællesskaber og fællesskaber bryder ensomhed.
Vi er registreret i VITAS. Ring til os for at høre mere om hvornår næste praktikplads er ledig.
Du kan ringe på tlf. 31715467.
