Velkommen til august. Sidste sommermåned banker på! Endnu en rekord er slået. DMI har netop målt de tolv vådeste måneder i streg med i alt 1.125 mm nedbør.
August betyder ”høstmåned” Normal modnes korn i august, men i år har høsten allerede været i gang i juli. Lige nu høster vi tomater, agurk og chili i drivhuset og grøntsagerne i køkkenhaven.
DMI´s bud på august 2024
”Det omskiftelige sommervejr forventes at fortsætte, men noget tyder på, at de kommende uger efterlader noget mere plads til sol og varme, end hvad sommeren har budt på indtil nu”
Vi kan se frem til en gennemsnits temperatur på 16,8 grader. En gennemsnits nedbør på 86,1 mm. Forhåbentlig kan vi også nyde omkring 199,5 solskinstimer. Vi kan forvente 12,5 nedbørsdøgn i august.
Mørket kommer…
Den 21. august, vil de lyse timer allerede have aftaget omkring to timer! Det mærkes allerede nu at de lyse sommeraftner ikke er så lyse længere.
I august vil du kunne høste tomater på friland. I køkkenhaven kan du høste bønner, blomkål, spidskål, gulerod og kartofler. Salat er høstklar på få uger. Når du sår salat i august, er det vigtigt at sår vintersorter eller lysneutrale sorter. Hvis du er hurtig, kan du nå at så et hold gulerødder, radiser og ærter i midten af august.
Nyheder hos Spirekassen
Lørdag den 3. august starter vi salget af frø til efterårssåning i skærehaven. Det man også kalder ”Hardy Annuals” De skal sås omkring jævndøgn i september. Vi har nogle helt nye lækre temakasser vi glæder os til at vise dig.
Den 15. august åbner Spirekassens vinterdyrkning. Her vil du får inspiration til at forsætte din plantedyrkning resten af året i drivhuset. Der kommer nye frø, temakasser og blogs, som guider dig igennem måned for måned resten af året.
Vi har travlt, for forsalget af blomsterløg åbner midt august. Det bliver anderledes i år! Vi sælger nemlig udelukkende vores populære løglasagner i et helt nye design. Dem har vi en del flere af end vi plejer at have. Vi udvider også sortimentet af Franske anemoner og Italienske Ranunkler.
Åben Frøhandel 2024
Vi slutter sommeren af med ”Åben Frøhandel” den 31. august. og 1. september fra 12 til 16 begge dage. Hver år udvider vi åben frøhandel og i år er ingen undtagelse! Læs mere om Åben Frøhandel
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.