Løghøst

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang

Løghøst

Løg er lette at dyrke, men de har fjender…

Jo de er lette at dyrke de kære løg. De fleste sætter stikløg om foråret og høster løgene fra juli måned. De er også lette at opbevare, hvis de er behandlet rigtigt.

Gråskimmel er den skjulte fjende

Løg kan få hele tre slags gråskimmel. Den almindelige, Botrytis cinerea, kender vi fra jordbær og andre bær. Botrytis squamosa angriber blade under dyrkningen, men den værste er Botrytis allii, der får løget til at rådne under opbevaring.

Hvad kan man selv gøre?

Man skal høste tidligt, når toppen knækker ned. Det er fristende at lade dem gro lidt mere, men man risikerer at miste det hele under opbevaringen. Toppen skal tørre hurtigst muligt så løget når at "lukke" mulige indgange for gråskimmel.  Du må altså IKKE klippe toppen af og heller ikke rødderne, da dette er nye indgange for svampeangreb.

Svampeangreb i løgene kan ødelægges ved varmebehandling ved 45 grader i 24 timer - men det er der jo ingen af os, der kan gøre. En mellemvej er at trække løgene op og lade dem lige på jorden 2-3 dage i fuld sol: Det udtørre toppene og varmer samtidig løgene, så de får en betydelig bedre holdbarhed.

Efter tørring kan man klippe hovedparten af toppen af og flette løgene sammen med en snor og hænge dem et tørt og køligt sted. Fletningen skal ikke være for stor, for den skal jo op at hænge og vægten kan blive enorm. 

Bent, Hortonom


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar