Bladlus

oprettet d. under Køkkenhave, Sygdomme og skadedyr, Drivhuset, SpireKlassen

Bladlus

Bladlus er et kæmpe problem dette forår og sommer. Det er der flere grunde til. En relativ vinter har gjort at mange bladlus ikke har været i dvale, men være en smule aktive hele vinteren. Det i kombination med tørke har været ideelt for bladlus. Normalt har bladlus og insekter et stort problem med at de angribes af svampesygdomme i fugtigt vejr. Svampe trives bedt under fugtige forhold og fugtig har der været meget lidt af i tørkeperioden. Derfor er der i år en kæmpe opblomstring af bladlus.

Bladlus er et klassisk skadedyr

Bladlus Aphidoidea, er et normalt skadedyr i vores have og drivhus. De angriber typisk chili og peber i drivhuset. Roserne i haven og dine dyrt købte Dahlia og dine skønne morgenfruer.

De findes i mange forskellige farver (grønne, røde, hvis og sorte) og størrelser. Bladlus er ofte artsspecifikke. Det vil sige en bestemt bladlus art foretrækker en bestemt værtsplante fx chili, salat, rose osv. Bladlus er et sugende insekt. Den stikker hul i plantecellerne på undersiden af bladene og udsuger næringsstoffer. Bladlusen udskiller et klæbeligt og sødeligt stof, som hedder honningdug. Det ses som en glinsende hinde på plantens blade. Honningduggen er et større problem end bladlusen selv. Honningduggen gør at planten ofte angribes af svampesygdomme speciel sodskimmelsvampe.

Du finder bladlus på plantens vækstpunkter og altid på undersiden af bladene og på stænglerne. Lusen søger de områder hvor blade og stængler er yngst og meget urteagtige. 

I sommervarmen formerer bladlusen sig med lynets hast. Når der er overbefolket af bladlus i et bestemt område, udvikler næste generation, meget praktisk, vinger. På den måde flyver de unge nyudklækkede bladlus videre til nye planter uden lusseangreb. Bladlus overvintrer som æg i drivhusets sprækker og aluminiumsprofiler og på havens planter.

Sådan spotter du bladlus:

  • Bladlus sidder på undersiden af blade eller unge topskud.
  • Krøllede topskud på planterne.
  • Glinsende bladeoverflader, med en sød sukkersmag.

 

 

Bekæmpelse af bladelus

 

  • Hvis du dyrker økologisk, er biologisk bekæmpelse oplagt til bekæmpelse af bladlus. Det er en naturlig måde af få bladlus og andre skadedyr under kontrol. Jeg bruger altid nyttedyr i drivhuset.

  • Naturens helt naturlige nyttedyr fx mariehønen

  • Hvis du ikke dyrker økologisk, kan du lave insektsæbe. Bland: husholdnings sprit, vand og brun sæbe 1:1:1.  Put det i en forstøver. Sprøjt planterne på undersiden af bladene en dag det er skyggefuldt. Insektsæbe er ikke godkendt til økologisk dyrkning.

  • Prøv evt vores produkt Stick- it

  • Overbrus de angrebne områder med lus daglige med koldt vand. Lus er sårbare overfor fugt. De små banditter angribes af svamp når de er fugtige for længe. Hvis lus for svamp dør de.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar