Køkkenhavens – og skærehavens planter skal udtyndes, her få du et overblik.
Mange af Spirekassens kunder er nybegyndere i plantedyrkning. Det er så sejt, at I har mod på denne forunderlige verden. Et spørgsmål vi får ofte, handler om hvor meget planter skal udtyndes. Mange af jer har sået frøene i fine rækker. Nu er de efterhånden flere centimeter høje og væksten er godt i gang, men skal de udtyndes? Hvordan og hvor meget?
Udtynding af salat og radiser
- Pluksalat skal ikke udtyndes (Kaldes også krølsalat)
- Hovedsalat skal udtyndes med ca. 25 cm mellem hver plante
- Radiser skal udtyndes med 3 cm afstand
Udtynding af rodfrugter mm
Når småplanterne er omkring to til fem centimeter høje er det tid til mere afstand. Hver enkelt lille plante vil øges markant i diameter, det stille krav til pladsen.
- Rødbede: 10 cm afstand mellem hver plante
- Gulerod: 5 til 6 cm afstand mellem hver plante
- Pastinak og persillerod: 10 cm afstand mellem hver plante
- Porre: 10-15 cm afstand mellem hver plante.
Skærehavens blomster i palleramme
(Hvis du laver rækker på den korte led)
Mange sår deres skærehave direkte på voksestedet uden forspiring. En typisk begynderfejl at, at man i begejstring så hele frøposen på én række. Pludselig står man med et have af planter. Rækkerne skal udtyndes før hver enkelt plante kan udvikle sig sundt med mange blomster.
- 4-5 planter til hver række: zinnia, sommerasters, dusksalvie, evighedsblomst osv.
- 2-3 planter statice
- 2-3 planter cosmos


Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.