Genbrug dine løgplanter

oprettet d. under Årets gang, SpireKlassen, Blomsterløg og knolde

Genbrug dine løgplanter

Lær om holdbare tulipaner og andre blomsterløg, der kommer igen år efter år

Du kender det sikkert. For få år siden lagde du en masse smukke tulipaner i et bed, det første år var det en blomsterfest, siden er det bare gået ned ad bakke og der er efterhånden kun en tulipan tilbage i hver farve. Det var ikke helt det du forventede, da du lå en kold efterårsdag og puttede de dyrekøbte tulipanknolde i jorden. Lær her om holdbare tulipaner og om alle de andre skønne forårsblomstrende løg, som kommer igen år efter år.

Flerårige tulipaner

Mange af de smukkeste, fyldte, frynsede og fantastiske tulipaner er en kort fornøjelse i haven. Det ville ikke være forkert at kalde dem ”one-year-wonders”. De giver et års helt fantastisk blomstring, men kommer sparsomt igen året efter. Derfor kan de sagtens være med til at gøre din forårshave helt fantastisk, det er bare vigtigt at være indstillet på, at det er nødvendigt at supplere med nye løg næste år, hvis farvefesten skal fortsætte.

De allermest trofaste tulipaner, dem som kommer igen i årtier, er de gule og røde Appeldorn-tulipaner. Du kender dem helt sikkert fra din egen have, eller har set dem i ældre haver. Desværre er det sjældent de skriggule og røde tulipaner vi haveejere drømmer om.

Der findes imidlertid en række tulipan-typer, som er mere holdbare end andre. De kommer ikke nødvendigvis til at blomstre i årtier. Dog placeret på en god vokseplads, kan de komme igen flere år i træk. De tulipaner som har ry for at være mere holdbare end andre er ud over Appeldorn tulipaner; Darwin-hybriderne , Triump-tulipaner,  Kaufmanniana tulipaner, Fosteriana typerne og de  botaniske tulipaner. Se Spirekassens udvalg af flerårige tulipaner.

 

De pragtfulde narcisser

De smukke narcisser kan man (næsten) altid regne med

Narcisserne er bedre til at komme igen år efter år end tulipanerne. Med narcisser vil det være mere reglen end undtagelsen, at der er blomster fra samme løg i flere år.

Narcisser kan dog være sårbare overfor at tørre ud, samtidig med, at de som alle andre løgplanter ikke tåler at stå for fugtigt over vinteren. Det afgørende for at få et mangeårigt blomsterflor af narcisserne er at vælge en god vokseplads, som ikke er meget våd hele vinteren, men som heller ikke er knastør hele sommeren.

Som ved andre blomster vil der være en tendens til, at de mere fancy og fyldte narcisser, som er meget forædlede, vil være mindre gode til at blomstre igen, end de mere små og enkle sorter og arter. Narcisser kan have en tendens til kun at sætte blade efter et par år i jorden, så må de op og deles og sættes med bedre afstand, så vil de kunne blomstre igen. Se Spirekassens narcisse udvalg.

 

Alle de trofaste små blå og deres venner

Vil du være helt sikker på et forårsflor, som fortsætter i årevis og måske endda selvsår og spreder sig med tiden, så er der meget at vinde ved at vælge de mange små skønne forårsblomstrende løg. Det være sig de små blå som Skilla, Snepryd, Klokkeskilla og Porcelænshyacint. Men også balkananemone og krokus vil give dig et vedvarende forårsblomsterflor. Med krokus er de småblomstrede botaniske igen mere trofaste til at blomstre i årevis, end de storblomstrede forædlede typer.  Se vores udvalg af små løg.

Liv, blomsterekspert

 

 

 

 


Kommentar(er) 2

  • Spirekassen
    Spirekassen http://www.spirekassen.nu

    Hej Birgitte Når løgene er afblomstret så skal du lade visne ned og fx stille dem tørt og mørkt i et skur eller andet i den retning. når din datter er flyttet i sit nye hus kan hun grave løgene ned i løbet af sommeren. Det skal nok gå fint/Christine fra Spirekassen

    Svar

  • Birgitte
    Birgitte

    Jeg har i år haft pyntet op i min uopvarmede udestue med potter med påskeliljer, hyacinter - rigtig mange forskellige. Min datter har netop købt hus med have og vil frygtelig gerne genbruge løgene, som stadig står i deres krukker med noget af toppen klippet af. Hun får dog først adgang til sin have 1. juli. Hvad kan jeg gøre?

    Svar

Skriv din kommentar