Vinterdyrkning og frost

Hos Spirekassen elsker vi grønt liv i drivhuset – også når årstiden skifter, og haven udenfor bliver grå og bar.

Når først man har oplevet glæden ved vinterdyrkning, sker det næsten helt af sig selv. I sensommeren og det tidlige efterår fyldes potter og bede med nye planter, og pludselig står man med en grøn drivhusoase, som lever videre længe efter, at sommeren er slut.

Men så kommer vinteren og med vinteren frosten....

Vi ved fra mange af jer, at netop frost kan give anledning til bekymring. Planterne ser måske triste ud, bladene hænger, og det kan ligne noget, der er gået helt galt. Spørgsmålet melder sig hurtigt:

Dør min vinterdyrkning, når frosten kommer?

Det korte svar er "nej"

De planter, vi bruger til vinterdyrkning, er nemlig skabt til kulde – og de har nogle ganske smarte tricks gemt i sig.

Hvorfor kan nogle planter tåle frost?

Hvis du vinterdyrker, vil mange drivhuse stå fyldt med flotte planter i vækst i efteråret. Det kan være kål, spinat, vintersalater, bladbeder og hårdføre krydderurter. Det er netop disse planter, der egner sig til vinterdyrkning, fordi de kan klare lave temperaturer uden at tage skade.

For at forstå hvorfor, skal vi et lille smut ind i plantecellens verden – helt nede i det små, men stadig i et sprog, der er til at forstå.

Planter er ligesom mennesker opbygget af celler. Men planteceller adskiller sig på nogle vigtige punkter. De ligger i en fast cellevæg af cellulose, og de indeholder grønkorn, hvor fotosyntesen foregår. Derudover har de en stor vandfyldt blære, som kaldes vakuolen.

Det er vakuolen, der skaber det såkaldte saftspænding i planten. Det trykket holder planterne oprejste og spændstige. Når saftspændingen falder, begynder planten at hænge – præcis som når den mangler vand.

Når planterne klasker sammen

Måske har du allerede oplevet, at dine planter i drivhuset falder helt sammen, når temperaturen sniger sig under frysepunktet. Det kan se voldsomt ud, men det er faktisk helt naturligt. Når frosten kommer, falder saftspændingen midlertidigt i plantecellerne. Det sker for at beskytte cellerne mod at sprænge. På samme måde som ved tørke reducerer planten sit bladareal og sætter tempoet ned for en stund. Det betyder ikke, at planten er død. Den holder bare pause. Når temperaturen igen kommer op over nul grader, vender saftspændingen tilbage, og planterne retter sig op helt af sig selv.

Sommerplanter og vinterplanter er ikke det samme

De fleste sommerplanter, vi dyrker i drivhuset, består af op mod 90 procent vand. Når planten får frost, fryser vandet i cellerne og danner iskrystaller. Is fylder mere end vand, og derfor sprænges cellerne. Resultatet kender vi alle – tomater, agurker og basilikum bukker under ved den første nattefrost i efteråret.

Vinterdyrkning er noget helt andet

Her bruger vi planter, som genetisk er indrettet til at klare kulde. Kål, vintersalater, bladcikorie, bladbeder og udvalgte krydderurter kan tåle frost, hvis de langsomt har vænnet sig til faldende temperaturer. Derfor er det vigtigt, at vinterafgrøder ikke forspires varmt i vindueskarmen for derefter at blive sat direkte ud i kulden. De skal vokse køligt fra starten – helst i et uopvarmet drivhus – så de gradvist opbygger deres naturlige frosttolerance.

Plantens små vintertricks

Frosttålende planter har flere måder at beskytte sig på. En af dem handler om sukker. Når planter laver fotosyntese, danner de sukker, og sukker fungerer lidt som salt på en glat vej. Det sænker vandets frysepunkt.

Ved at ophobe ekstra sukker i cellerne kan planterne holde vandet i cellen flydende, selv ved meget lave temperaturer. På den måde fungerer sukkeret som en slags naturlig frostvæske, der beskytter cellerne mod skader.

Nogle planter bruger også en anden strategi, hvor de trækker vandet ud af cellerne, så isen i stedet dannes mellem cellerne. Dermed undgår planten, at selve cellerne sprænges. Ved længere frostperioder kan det stresse planten, men den overlever og skyder igen, når temperaturen stiger.

Når vinterdyrkningen ser trist ud

Det er helt normalt, at vinterdyrkede planter ser flade og livløse ud i frostvejr. Det er ikke et tegn på, at noget er gået galt, men blot et udtryk for, at saftspændingen midlertidigt er faldet.

Når solen igen varmer drivhuset op, og temperaturen viser plusgrader, vender livet hurtigt tilbage. Derfor anbefaler vi også, at man kun høster vinterafgrøder, når temperaturen er over frysepunktet. Så belastes planterne mindst muligt, og de kan fortsætte med at levere friske blade hele vinteren.

Vinterdyrkning er noget ganske særligt. Det giver mulighed for at bruge drivhuset hele året og opleve, at haven stadig lever – selv midt i vintermørket. Når man først har høstet sprøde salatblade i januar, er det svært ikke at blive lidt forelsket i vinterdyrkning. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, hjælper vi naturligvis gerne videre hos Spirekassen 🌿

Christine, væksthusgartner og Bent Hortonom