Vi byder snart velkommen til 2026 – nemlig søndag den 14. december, hvor et væld af frønyheder lander! Omkring 80 nye sorter af grøntsager og blomster kommer online i løbet af dagen.
Forberedelserne til det nye års sortiment har været i gang længe. Jeg har været på jagt i hele Europa efter spændende frø til dig. Faktisk begynder vi forberedelserne allerede i maj, hvor de første frø bestilles.
Når vi indkøber, vælger vi altid økologiske frø som førsteprioritet, hvis de kan skaffes. Det fremgår tydeligt ved hvert produkt, om frøene er økologiske eller ej. Se alle Spirekassens frønyheder 2026
Blomsterfesten fortsætter
Vi fortsætter vores fokus på blomster. Til sæson 2026 har vi et sortiment på omkring 500 sorter til skærehaven. Sorterne er udvalgt af faglærte gartnere, og vi testdyrker selv de sorter, vi sælger. Du vil se flere nye sommerasters, ridderspore, løvemund og et par fine nye zinnia.
Skønne frønyheder er fx: Fingerbøl ‘Primrose Yellow’, Fingerbøl 'Dottie Cream’, Zinnia ‘Eldorado’ og Sommerasters ‘Pompon Salmon’.



Flere hjemmehørende arter
Vi udbygger vores varegruppe med hjemmehørende frø. Flere og flere ønsker at plante til glæde for bier og sommerfugle og dermed fremme biodiversiteten. Vi har samlet frø fra en række hjemmehørende planter, så det bliver let at gøre haven mere vild med danske arter. Hjemmehørende nyheder: Liden skjaller, Dunet vejbred og Knoldranunkel. Se alle Spirekassens frønyheder 2026


Ekstra mange frø i XL-poser
Vi er dybt taknemmelige for vores trofaste kunder. I har støttet os hele vejen fra vi var en lille virksomhed, til vi nu har fået flere hænder og større kapacitet. I dag køber vi årligt store mængder frø hjem, og større indkøb giver os en lavere indkøbspris. Det skal naturligvis komme dig til gode – det er vores måde at sige “tak” for støtten gennem årene.
Varegruppen kom til sidste år og er blevet flittigt brugt. I år udvider vi sortimentet yderligere.
Nyheder til ekstra lav pris: Ridderspore ‘Giant Imperial Mix’, Zinnia ‘Miss Willmott Pink’ og Ridderspore 'Perfection Pink'. Se alle Spirekassens frønyheder 2026


Fokus på arvesorter
Vi har været i Italien og lede efter spændende frø. Derfor kan vi tilbyde den fantastiske, helt røde radise ‘Candela di Fuoco’, som er en arvesort fra Italien. Generelt finder du mange skønne sorter, der er arvesorter fra forskellige områder i Italien. Du kan også få spændende økologiske italienske peber- og chilisorter, fx Chili ‘Ciliegia Piccante’, Chili ‘Friariello’ og Chili ‘Piccante Cayenna’.



Urterne er i fokus
Vi kan ikke få nok af urter – hvad enten de bruges til urtete eller som krydderurter i madlavningen. Nogle af vores favoritter er:
- Bronzefennikel ‘Smokey’ – bruges både til urtete og som fyld i buketter
- Hestemynte – velegnet til urtete og kan bruges i buketter, både frisk og tørret
- Basilikum ‘Ah Nice’ – en af årets store nyheder med en unik smag af basilikum og en kraftig anisaroma, som gør den frisk og let sød på samme tid. Se alle Spirekassens frønyheder 2026



Haveselskabets onlineskoler
🌿 Vi er stolte af igen i år at stå bag produktionen af Haveselskabets onlineskoler!
Endnu en sæson fyldt med viden, grøn inspiration og praktiske tips til haveglæde – leveret i et format, der gør det let at lære, uanset hvor du er.
Vi glæder os over samarbejdet og til at se alle de grønne projekter, skolerne sætter i gang 🌱✨
Alt i alt håber vi, at du vil tage godt imod vores lille “barn”: det nye frøsortiment 2026! 🌱✨ Se alle Spirekassens frønyheder 2026
Glædelig Jul og godt Nytår!

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.